Ordinary People/En ganske almindelig familie

Af: Ida Koefoed Nielsen
Fortællingen om en familie i opløsning efter en tragedie har vendt op og ned på deres ellers så, udefra set, lykkelige liv. Filmen vandt 4 Oscars, bl.a. for bedste film.

EN GANSKE ALMINDELIG FAMILIE 

"Ordinary People" eller "En ganske almindelig familie", som den danske oversættelse lyder, er Robert Redfords instruktørdebut fra 1980 og er baseret på Judith Guests roman fra 1976 af samme navn. I filmen møder vi familien Jarrett bestående af forældrene Beth og Calvin og teenagesønnen Conrad. En familie der udadtil lever det gode liv i Lake Forest, en velhavende forstad til Chicago. Inden for husets fire vægge er virkeligheden dog en anden. Eftervirkningerne af en familietragedie har sat dybe spor i familien.

Det fælles traume håndteres dog på vidt forskellige måder. Beth (Mary Tyler Moore) nægter at italesætte sin sorg, men forsøger at leve videre, som om intet var hændt og bruger al sin energi på at opretholde familiens perfekte facade. Hun distancerer sig samtidig mere og mere fra sønnen Conrad (Timothy Hutton), som truer Beths glansbillede af deres lykkelige familie. Conrad lider af ubehandlet PTSD, skam og vrede, der tilsammen har resulteret i et tidligere selvmordsforsøg. I midten står Calvin (Donald Sutherland) den godhjertede, men også til tider uforstående far og ægtemand, der desperat forsøger at holde sammen på sin familie. Alle disse spændinger i familien forbliver tavse, indtil Conrad begynder i terapi hos dr. Berger (Judd Hirsch), og familien bliver tvunget til at forholde sig til sig selv og hinanden. 

Enkel, men enorm stærk
"Ordinary People" er en meget enkel film i sin opbygning, struktur og plot. Der er ikke de vilde plot, twist eller overraskelser. Det samme gælder filmsproget - ikke nogen prangende klippestil eller vildt lydbillede. Faktisk er det hele meget ordinært. Det lyder umiddelbart som opskriften på et virkelig tungt og kedeligt familiedrama. Dette er dog langt fra tilfældet!

Jeg er helt overbevist om, at Redford har valgt denne enkle stil for at give karaktererne så meget plads så muligt. For det er her, hos karaktererne, at filmens nerve virkelig pumper. Der ligger dermed også et kæmpe ansvar på manuskriptet, karakterarbejdet og skuespillerne, for at filmen skal kunne bære dette fokus. Og "Ordinary People" kan i den grad bære det. Karaktererne er gennemarbejdet og velskrevet, og skuespillerne følger dem til dørs med en sårbar indlevelse og ægthed, man sjældent oplever. Især Timothy Huttons hjerteskærende, ægte og samtidig underspillede portræt af et menneske på sammenbruddets rand er fuldstændig sublimt, og Timothy Huttons gør sig i den grad fortjent til den Oscarstatuette han modtog for denne præstation.

Hvad med os andre normale mennesker?
"Ordinary People" viser et portræt af, hvad sorg, skam og manglende kommunikation kan gøre ved en familie og mennesker generelt. Filmen prædiker (heldigvis) ikke en nem måde, hvorpå man bør håndtere psykiske og familiære problemer. I stedet viser den rigtige mennesker, der tænker forskelligt og dermed træffer forskellige valg. De valg oplever de (og vi) konsekvenserne af. Det er en film, som stiller os spørgsmålene: Hvordan forholder vi os til sorg, depression, mistrivsel, selvmord, familiekriser osv? Tør vi være åbne og sårbare, eller sætter vi selv et smil og en facade op, af frygt for at afsløre os selv og vores egen sårbarhed?

"Ordinary People" er en film, som alt for få mennesker har set eller hørt om. Det på trods af, at den i 1980 vandt 4 Oscars, heriblandt en Oscar for bedste film! Det er få Oscar-film, der på samme måde er gået i glemmebogen. Dét er en skam, for filmen er en smuk, tidløs og hjerteskærende fortælling om dét at være menneske. Som filmens tagline så rigtigt formulerer det: Some films you watch, others you feel.

Filmen er kommet på dvd og kan lånes på bibliotek.dk

---