Operation Argo

Af: Jørgen Hedager Nielsen
Af: 07
Seks medarbejdere fra den amerikanske ambassade i Iran er strandet hos den canadiske ambassadør. En risikabel redningsaktion sættes i gang.

Selv om de fleste i biografen sikkert kender filmens slutning, bevares spændingen gennem hele filmen. Ikke mindst, fordi vi undervejs identificerer os med seks amerikanere, som er kommet i klemme under revolutionen i Iran 1979, og vi får meget sympati for deres redningsmand, CIA-agenten Tony Mendes (Ben Affleck). Filmen er bygget over virkelige hændelser, som var skjult for alle andre end de involverede indtil 1997. Den virkelige historie bag redningen af de seks amerikanere blev offentliggjort i en artikel.

Det er Ben Afflecks tredje film som instruktør (Gone Baby Gone, 2007 The Town, 2010), og han gør det igen rigtig godt. Han fortæller lige ud ad landevejen. Kronologisk og uden sidespring, men meget effektivt, så man selv er til stede i de eksotiske omgivelser og voldsomme begivenheder. Først får vi en kort introduktion til forhistorien. Shaen i Iran trak landet i vestlig retning. Han var ven med USA, men på et tidspunkt fik folket nok af hans enevældige tyranni. De gjorde oprør. Islamiske kampråb gjaldede i gader og basarer. Shaen fik asyl i USA. Menneskemængden trængte ind i den amerikanske ambassade og tog 50-60 medarbejdere som gidsler. Der gik 444 dage, inden de blev fri. Men det er ikke dem, historien handler om. Seks personer slap ud ad en bagdør i ambassaden og søgte ly hos den canadiske ambassadør. Det er befrielsen af de seks, filmen handler om.

Amerika lader aldrig en nødstedt amerikaner i stikken. Sådan er det, hvis man skal tro en række film, der handler om udfrielse af gidsler. Det er også budskabet her. Et stort apparat sættes i gang. Det involverer også adskillige civile, som spiller med i den dristige plan, som Tony Mendes får ideen til ved at se en science fiction-film i tv. I forbindelse med dækhistorien for flugten møder vi et par filmfolk. De tilføjer "Operation Argo" en befriende humor.

Der er meget fanatisk islam i filmen, men ikke noget om den kristne tro. Et par gange fornemmer vi en stille bøn eller en tak fra Tony, men ellers er der ikke noget. Med et par undtagelser vises iranere som fanatiske, mistænksomme og varmblodede uhyrer.

Filmen rummer et par selvransagende sekvenser, hvor det nævnes, at USA støttede shaens undertrykkende styre, så de dermed er medskyldige i situationen. En anden scene viser, hvordan en sagesløs iraner bliver overfaldet på gaden i USA.

Man skal ikke se filmen for at blive klogere på religion, men man er godt underholdt i to timer, hvis man kan lide spænding. Og så er det opløftende, at der findes mennesker, som vil sætte livet på spil for at redde andre. Også selv om det tilsyneladende ikke er inspireret af kristen næstekærlighed.

---