One Life

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
I 1939 lykkedes det - med Nicholas Winton i spidsen - at redde 669 børn fra jødiske flygtningefamilier ud af Prag med børnetog til London, hvor børnene blev indkvarteret hos plejefamilier.

EN ENETÅENDE INDSATS 

Der dukker hele tiden nye holocaust-historier op. Nogle af dem bliver til gode film, som er med til, at de forfærdelige begivenheder bliver husket til skræk og advarsel, og nogle gange til opmuntring. "One Life" rummer begge dele. Den er både en påmindelse om rædslerne og et portræt af en person, hvis modige og optimistiske indsats reddede 669 børn.

På skift i London og Prag
Det er igen en film, der bygger på virkelige begivenheder. Den foregår i 1939, hovedsageligt i Prag, men også i London i 1987. Den unge børsmægler Nicholas "Nicky" Winton (Johnny Flynn) fra London tager til Prag for at undersøge, om det er muligt at redde børn fra jødiske flygtningefamilier ud af byen. Med Frankrigs og Englands accept har Hitler besat Sudeterlandet, som var en del af Tjekkoslovakiet, og tusinder - især jøder - flygter til Prag, hvor de lever en kummerlig tilværelse som hjemløse. Nu frygter mange, at Hitler snart vil vende sig mod Prag og tage hele landet.

Filmen begynder i London i 1987, hvor vi møder den ældre Nicky (Anthony Hopkins). Han er nu aktiv i indsamlingsarbejde til fordel for forskelligt hjælpearbejde, men han lever også i fortiden. Huset flyder med arkivmateriale, som den pensionerede børsmægler har svært ved at skille sig af med. Hans hustru skal rejse bort i nogle dage og formaner ham til at opføre sig godt - og ikke normalt. Han tager hende på ordet og går i gang med at rydde op og brænde de mange papirer, så hun kan få en glædelig overraskelse, når hun kommer hjem igen. Kun én ting kan han ikke smide ud, nemlig en slidt lædermappe, som senere viser sig at indeholde en scrapbog fra dengang, han stod i spidsen for børnetogene fra Prag. Scenerne med den ældre Nicky er præget af dyb alvor og af en humor, der er så uforlignelig som netop Hopkins kan levere den.

Pres på myndighedernes papirarbejde
Hele filmen er krydsklippet mellem den unge og den ældre Nicky med cirka lige meget tid til hver. Scenerne i 1939 er mørke og dramatiske. Scenerne i 1987 er stille og hyggelige med tid til eftertanke. Krydsklipningen får filmen til at fungere rigtig godt. Med hårdt pres på myndighederne lykkes det i 1939 for Nicky at få papirarbejdet til at fungere i Prag, hvor der skal skaffes udrejsetilladelser og identitetspapirer, og holdes styr på børnene og deres familier. I London skal der laves visa, skaffes penge til sikkerhed for returbilletter og findes plejefamilier til børnene. Begge steder er mange frivillige involverede, og midt i det hele står Nicky, der er god til at presse myndighederne og med sin optimisme inspirerer andre, så de fortsætter, selvom det ser håbløst ud.

"One Life" handler om den operation, der skaffede flygtningebørnene ud af Prag, men den er mindst lige så meget et personligt portræt af Nicholas Winton og hans heltegerning. Hvordan gjorde han det? Hvorfor gjorde han det? Og hvordan kom det til at præge hans liv senere hen? Det er en film om personlig udvikling, og derfor er Antony Hopkins et fund til rollen. Han får alle nuancerne frem i den ældre mand, der ikke vil have ære for noget, for efter sin egen vurdering svigtede han alt for mange. Samtidig vil han gerne, at alle dem, der var med i operationen, får den anerkendelse, der tilkommer dem. Når han sidder med scrapbogen og lader tankerne gå tilbage, er han mest optaget af alle dem, det ikke lykkedes af redde. Her er en tydelig parallel til slutningen på Schindlers liste, hvor Oscar Schindler bebrejder sig selv, at han ikke reddede mange flere.

Mange stærke scener
Filmen er godt lavet. Fotograferingen og scenografien fanger stemningerne. Skuespillerne er gode eller fremragende. Musikken spiller, men virker lidt forvirret. Manuskriptet hænger godt sammen. Et par steder er replikkerne mere beregnet som forklaring til os som publikum, end de er udtryk for en naturlig samtale, men det holder sig indenfor det acceptable.

Nicky stammer fra en tysk jødisk familie, men er døbt i den engelske kirke. Han præsenterer et sted sig selv som europæer, socialist og agnostiker. Hans omsorg og trang til at hjælpe skyldes, at hans mor har opdraget ham til at være sådan, forklarer han. Vi kommer tæt nok på flygtningenes forfærdelige situation i Prag til at forstå, hvorfor Nicky og en række andre engagerer sig i redningsarbejdet. Forældrene giver frivilligt slip på deres børn, fordi de kan se det håbløse i deres situation, men vi oplever også den stærke smerte, da de sætter deres børn på toget. Vi følger løbende børn, som vi kommer til at kende en lille smule, og ser, hvordan de bliver reddet. Derfor er det også en film om håb.

På YouTube ligger en video:Thats Life Winton, som kan anbefales til dem, der har set "One Life". Se den endelig ikke før, for den afslører filmens slutning.

Kan ses på Blockbuster.dk

---