Omar

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Tre unge palæstinensere vil tage kampen op mod de israelske soldater og skyder en af dem. Men én har forrådt dem.

TILLID OG MISTRO

Tre palæstinensiske barndomsvenner på Vestbredden er blevet unge og er rede til at tage kampen op mod de israelske soldater. Det gør de ved at skyde en vagtpostsoldat. Resten af filmen er en labyrint af konflikter mellem israelere og palæstinensere og indbyrdes mellem palæstinenserne. Filmens hovedperson, bageren Omar, er med i en modstandsgruppe, der ledes af Tarek, som har otte søstre. En af søstrene, Nadja, har Omar et godt øje til - og det er gensidigt. Båndet mellem de to udnyttes af Tarek, men det udnyttes også af det israelske politi, især repræsenteret ved agenten Rami.

Instruktøren er israelsk araber. Han mener selv, at filmen siger noget om, at ikke alt er sort-hvidt i konflikten mellem palæstinensere og israelere. Der er ofte en forklaring på, hvorfor nogle bliver radikaliserede. Sådan oplever vi også filmen. Den undskylder ikke volden, men den giver et kig ind bag facaden, så vi fornemmer, hvordan det går til, at begivenhederne ofte tilspidses på en måde, som ingen af parterne egentlig ønsker. Det israelske politi skildres næsten udelukkende negativt. Dog ser vi nogle sprækker af medmenneskelighed hos agenten Rami. Israelerne lægger et voldsomt pres på Omar for at få ham til at forråde sine venner og optræde som deres spion. Omars venner og bekendte mistænker ham for at være forræder, da han lukkes ud af det israelske fængsel.

Fortællingen er skruet rigtig godt sammen, så der er spænding hele vejen gennem filmen. Vi lever med i de umulige valg, Omar stilles i undervejs, og vi forstår baggrunden for, at selv venner og kærester kan få mistanke til hinanden. De unge skuespillere gør filmen troværdig, og de autentiske rammer giver en oplevelse af at være der selv.

Mellemøstlig kultur er en væsentlig del af filmens ramme. To unge kan ikke bare aftale at gifte sig, og man kan ikke svigte sine venner, uden at det får fatale konsekvenser. Israels sikkerhedsmur går gennem det palæstinensiske område og skiller venner og kærester fra hinanden. Muren har en symbolsk betydning i filmen, som den har det i virkeligheden. Der er også symbolik i flugtscenerne, hvor Omar bliver klemt i gyder, der lukker sig mere og mere om ham. Den unge og spirende kærlighed er - sammen med flere humoristiske indslag - med til at lette stemningen i en film, der i øvrigt ikke har ret meget feel good over sig.

"Omar" kan ses for underholdningens skyld, men det er også en film om væsentlige eksistentielle temaer som kærlighed og had, tillid og mistro, troskab og forræderi, ærlighed og løgn. Og så er det en film, som giver et lille glimt af, hvorfor konflikten mellem israelere og palæstinensere er så tilsyneladende uløselig. Men når det gælder de dybere politiske bevæggrunde, får man mere ud af at se Paradise Now, som er instruktørens gennembrudsfilm fra 2006.

Kan ses på blockbuster.dk.

---