Olsen-Banden på dybt vand

Af: Carsten Riis Jensen
Den næste i rækken af computeranimerede Olsen-Banden-film er god underholdning for børnene, men som voksen får man mest af alt lyst til at gense de gamle, "rigtige" film.

Når jeg som voksen ser de to nye, computeranimerede Olsen-Banden-film, Olsen-Banden på de bonede gulve (2010) og den nye "Olsen-Banden på dybt vand", så får jeg lyst til at se de rigtige film igen. Det gør jeg, fordi de to computeranimerede appellerer til et publikum, jeg ikke tilhører, og fordi de piller så tilpas meget ved de næsten mytologiske figurer, at det er for meget.

Nyindspilninger har vi fået masser af. Både de nye "Far til fire"-film, "Min søsters børn"-filmene og Olsen-Banden. For de unge generationer er disse nyindspilninger de film, de forholder sig til og holder af. For os andre er det "klassikerne", vi forholder os til.

Det er sjovt nok at få et gensyn med Egon, Benny, Kjeld, Yvonne, Dynamit-Harry og kriminalassistent Jensen - og skuespillerne er stadig dygtige til at efterligne stemmerne, men i mine øjne er "Olsen-Banden på dybt vand" (igen) for meget på computeranimationens præmisser. Filmens to store kup mod Karl S. Berg (Carlsberg) og en boreplatform, er højdepunkterne i filmen, og de to begivenheder er heldigvis lavet med stor kærlighed til de oprindelige film, men derudover går der for meget slapstick og falde-på-halen humor i historien.

En rigtig stor anke er, at sproget i filmen bestemt ikke er børnevenligt: Der bliver bandet rigtig meget, og – som jeg husker det – mere end i de "rigtige" film. Det er ærgerligt i en film, der er målrettet børn.

I "Olsen-Banden på dybt vand" skal banden forsøge at stjæle en oliefremstillingsdims fra Bang Johansen og hans amerikanske bror, Bang Bang Johnson. Da det ikke lykkes, forsøger de i stedet at stjæle de diamanter, som udenlandske spekulanter har med for at købe dimsen. Og så er Bennys bror, Dynamit-Harry, med i denne film, og det fungerer okay, især i scenerne på boreplatformen.

"Olsen-Banden på dybt vand" varer kun 80 minutter, og jeg skal sige, at de tilstedeværende børn - også min egen yngste søn - morede sig rigtig godt, især de steder, hvor der gik slapstick i historien. Men jeg håber, at deres forældre tager sig tid til at tage æsken med de "rigtige" Olsen-Banden-film frem og se dem sammen med dem. Det fortjener filmene - og børnene.

---