Niels Bohr: Verdens bedste menneske

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Denne dokumentarfilm tegner et spændende portræt af den verdensberømte danske nobelprismodtager. Den peger på de etiske dilemmaer, der udsprang af at kunne fremstille en atombombe under anden verdenskrig

FYSIKKENS GENI 

En klog og god mand
Niels Bohr er en af de mest verdensendte danskere. Nobelprismodtagerens banebrydende videnskabelige arbejde med forståelsen af atomet, kvantefysik mm. kan ikke overvurderes. Denne film skildrer hans liv med hovedfokus på netop det videnskabelige – men også på familielivet og på de etiske dilemmaer, der udsprang af at have gjort det muligt at fremstille en atombombe midt under anden verdenskrig.

Dokumentarfilm
Filmen er lavet som en ren dokumentar, med tre nulevende personer, der flere gange undervejs bidrager til mosaikken om Niels Bohr: to børnebørn (Thomas og Arendse) og en nuværende professor ved Niels Bohr Instituttet (Anja C. Andersen). Endvidere er der en masse fotos og filmklip, som fortællerstemmen guider igennem. Lyder det kedeligt? Det oplevedes ikke sådan. Det er godt lavet og gir indtrykket af at hænge sammen på en måde, der både gir sammenhæng og progression. Fordelen ved denne type film frem for en spillefilm er, at man kan levere de saglige pointer meget hurtigere og tydeligere og uden at skulle opfinde dramatiske episoder undervejs til at drive spillefilmens tandhjul rundt.

Bohr som superhelt
Der er tydeligvis lagt op til, at Bohr var – om ikke verdens bedste – så dog nok meget tæt på. Både som forsker, ægtemand og familiefar fremstilles han som superhelt. Også hans forsøg på at undgå, at videnskaben blev en del af krigsmaskineriet, fremhæves med heroisk lys. Man kan godt sidde og tænke, at her nærmer vi os måske alligevel en lidt dårlig spillefilm, hvor helten er tegnet så 100% entydig god, at det må være løgn. Ingen tvivl om, at han på mange måder var enestående, men at lade avisoverskriften ”Verdens bedste mand” (det er det eneste tidspunkt i filmen, at titlen dukker op) danne titlen på filmen, er vist alligevel for voldsomt. Selv ikke Marvels superhelte fremstilles så ensidigt længere.

Kvantespring
Bohr stod for ”kvantespring” både i fysikkens teorier og i det videnskabelige miljø. Filmen forklarer (meget overfladisk naturligvis, men alligevel nok til, at man kan være med) nogle af Bohrs sensationelle opdagelser inden for fysikken. Den beskriver fremkomsten af hans institut, der i hvert fald i filmen fremstår som noget helt banebrydende, idet forskere fra hele verden kunne komme og dele deres viden og teorier i et frit og ufarligt miljø. Dette var en kongstanke for Bohr, og han havde meget nære venner både blandt russiske, tyske, engelske og amerikanske forskere, for blot at nævne nogle nationaliteter.

Atomets magt
Bohrs opdagelser gav mulighed for at nå frem til at udvikle både atomkraft og atombomber. Bohr ville helst holde sig uden for politik, men kunne til sidst ikke. Dels valgte han at støtte, at USA fik bomben før Hitler, og dels kæmpede han livet igennem for at bevare det åbne videnskabelige miljø, hvor man i frihed delte opdagelser og teorier i stedet for at gemme dem for hinanden for at være forrest i kapløbet. Naturligvis var dette ikke muligt i praksis, men Bohr gjorde i hvert fald, hvad han kunne.

Bohr og tro
Tomas begynder filmen med at give en lidt utydelig udmelding om, at Niels Bohr ikke var religiøs i dogmatisk forstand, men alligevel gav sin familie et indtryk af en dybere mening. I eftertiden har mange prøvet at diskutere, om Bohr var kristen eller ateist eller måske snarere ville gå i spænd med østlig religion. I filmen fremstilles det sådan, at Albert Einstein (en af Bohrs nære venner og kollegaer) regnede med, at Gud havde en finger med i spillet, mens Bohr ikke troede det. Tja – vi kan jo ikke spørge Bohr selv, så det vil nok forblive et ubesvaret spørgsmål.

Kan ses på DRTV indtil 17. april 2024.

---