Narnia: Prins Caspian

Af: Peter E. Nissen
Prins Caspian flygter fra sin onde onkel Miraz. Caspian allierer sig med de undertrykte nanianere og Peter, Susan, Edmund og Lucy samt løven Aslan for at befri landet fra Miraz.

Disneys filmatisering af den næste af C. S. Lewis' Narnia-bøger er spækket med storladne effekter. I forhold til Løven, heksen og garderobeskabet er "Prins Caspian" mere hektisk med hensyn til action og tempo. Gad vide om instruktøren har fået ordre til at demonstrere, at Disney kan leve op til niveauet fra Peter Jacksons Ringenes Herre. Det er som om disse film har lagt en linje, som alle senere film i genren må forholde sig til. Vel var Lewis' univers ikke langt fra Tolkiens, men ligesom for Tolkien er det altså ikke først og fremmest effekter og følelser, der er bøgernes ærinde.

Det faktum synes næsten at drukne i filmen "Prins Caspian", som er en imponerende præstation i filmiske effekter og storladne scener. Animationen er overbevisende og scenerne fantastiske. Amerikanerne kan bare det der med at skabe gribende øjeblikke. Som altid forholder Disney sig frit i forhold til forlægget. Mens "Løven, heksen og garderobeskabet" var mere identisk med bogens forløb, er "Prins Caspian" mere fri.

Filmen handler om prinsen Caspian, som må flygte fra sin onde onkel Miraz, der ønsker at bemægtige sig tronen over Narnia. Caspian allierer sig med Narnias undertrykte oprindelige befolkning, og han får hjælp af børnene Peter, Susan, Edmund og Lucy og løven Aslan til at befri landet fra Miraz og besætterne.

Der er lavet om på rækkefølgen i bogens fortællinger. Elementer er taget ud og andre tilføjet. Handlingen lykkes dog stadig, og efter min mening står bogens bagvedliggende budskab faktisk klarere i denne film end i "Løven, heksen og garderobeskabet". Man kunne få den grumme mistanke, at det skyldes, at de kristne hentydninger står svagere i "Prins Caspian". Disney er ikke kendt for at fremme kristne værdier (tværtimod), og det gøres heller ikke direkte her.  Men ved man, at løven Aslan er et billede på Jesus, underbygger filmen fint bogens kristne pointer. Men ved man det ikke, opdager man det sandsynligvis heller ikke.

Ud over den gode historie er hovedbudskabet i bogen og filmen stolthedens forbandelse. Mennesker har en tendens til i blind stolthed at ville klare sig selv og ikke modtage hjælp når det behøves. Både Caspian, Peter, Susan og Miraz falder for denne fristelse, og konsekvenserne bliver fatale. Til gengæld er der også oprejsning for den, som erkender sine fejl og rækker ud mod hjælp.

Filmen anbefales. Selvom instruktøren ofrer meget af bogens karakter på effektmageri og action, er den bestemt opbyggelig. Men en film for de små er det ikke. Desuden tror jeg, at de store børn skal have hjælp til at fange budskabet bag eventyret. Filmen er først og fremmest en krigsfilm. Men det er Lewis' bog ikke.

---