Napoleon

Af: Niels Christian Askholm
Mesterinstruktør Ridley Scott tager os med på rejsen hos en af det nittende århundredes mest markante magtskikkelser, den franske erobrer Napoleon Bonaparte.

LA FRANCE, L'ARMÉE, TÊTE D'ARMÉE, JOSÉPHINE 

Det var Napoleon Bonapartes sidste ord før sin død i eksil på St. Helena i 1821. "Frankrig, hær, fortrop, Josephine" lød det fra den tidligere franske kejser, og netop de tre elementer - moderlandet Frankrig, den sejrrige franske hær og hans livs kærlighed, Josephine - er omdrejningspunktet for Ridley Scotts historiske epos om den excentriske verdenserobrer.

He came from nothing. He conquered everything
Som filmens tagline forlyder, er dette fortællingen om manden, der trodser trange kår og opnår stor triumf. Det er derfor også en smule pudsigt, at filmen tager sin begyndelse ved den franske revolution i 1789, hvor Napoleon allerede figurerer som korsikansk kaptajn og efter filmens første kampsejr udnævnes til general. Ikke desto mindre eleverer han til Frankrigs førstekonsul og sidenhen kejser over store dele af Europa, så der er selvfølgelig tale om en vis karrieremæssig fremdrift. Filmens historie slutter 32 år senere ved Napoleons dødsleje, hvor vi i de forgangne to og en halv time får serveret et potpourri af storhed og fald.

Kanonkugler, kup og kold kærlighed
Napoleon portrætteres af Joaquin Phoenix som en kløgtig og egenrådig militærleder med storhedsvanvid og en aparte og jaloux type på privatfronten. Overfor ham spiller Vanessa Kirby rollen som hustruen Joséphine de Beauharnais. Disse to bliver de altoverskyggende hovedkarakterer, mens det resterende cast forbliver relativt anonyme og forbigående bikarakterer.

Fortællingen pendulerer mellem de mange kampe på slagmarken og Napoleons mere private liv med Josephine, hvor førstnævnte er det klart mest interessante at følge. Sidstnævnte er en kammerspilslignende fortælling om ønsket om genuine kærlighed, der ofte korrumperes af politiske og kulturelle forventninger. Kærligheden bliver således kold og manipulerende. Det er til tider spændende at følge og til tider en smule trægt at komme igennem og synes som tid, der kunne være brugt bedre andre steder i historien.

De mange historiske kampe er storslåede og velorkestrerede. Napoleons krigstaktiske overvejelser og hans overlegenhed i udførelse er en fornøjelse at være vidne til. Der er ikke en finger at sætte på scenografien, og de actionfyldte og velkoreograferede kampscener trænger igennem med skræmmende realisme. Dog med et alvorligt kritikpunkt.

Magtens kynisme
Krig er når unge mænd, der ikke kender hinanden og ikke hader hinanden, dræber hinanden på ordrer fra gamle mænd, der kender og hader hinanden, men ikke dræber hinanden. Sådan sagde den tyske jægerpilot Erich Hartmann engang. Og det synes at være essensen af Scotts krigsportrættering i filmen. Til trods for Napoleonskrigenes millioner ofre, så centrerer fortællingen sig stort set kun om magthaverne og Napoleon i særdeleshed. Mens de enkelte soldaters liv og historier ikke skænkes en tanke, men eksisterer blot som mængder i taktiske krigsmanøvrer. Realistisk set nok ganske akkurat, men artistisk set er det med til at gøre fortællingen uvedkommende og følelseskold. Det kan let opleves som en historietime fremfor en personlig og medrivende fortælling, hvilket er en skam, når man ved, hvad stjerninstruktøren formåede sammen med Joaquin Phoenix og Russell Crowe i "Gladiator" for over 20 år siden.

Med sin imponerende 45 år lange instruktørkarriere, der blandt andet inkluderer titler som Alien: Covenant, "Gladiator" og "Blade Runner" (1982), har Ridley Scott med "Napoleon" begået en seværdig film, men desværre ikke formået at løfte den til det episke mesterværk, man kunne have håbet på.

Kan købes på streamingtjenester.

---