Munch

Af: Ketty Dahl
Edvard Munch ... Norges store nationalkunstner. Edvard Munch, der gav verden malerier som "Skriget", "Kysset", "Vampyr", "Døden i sygeværelset", "Livets dans", "Pubertet" og "Madonna".

EKSPERIMENTERENDE KUNSTNER 

Filmen "Munch" starter i 1940’erne. Hitler har forbudt Munchs billeder i Tyskland, og den ældre Munch frygter efter besættelsen af Norge, at tyskerne også vil beslaglægge hans billeder her. Herefter følger et tilbageblik til hans ungdom i København, hvor den unge og excentriske kunstner turer rundt i alkoholrus, mens han hører stemmer og lider af angst. Han indlægges derfor på en nerveklinik i København, hvor han behandles. Lægen (spillet nænsomt af Jesper Christensen) siger om Munch: "Er han sindssyg, eller bærer han bare på geniets uundværlige nervøsitet som et livsvilkår. Der er en sjælelig ubalance hos geniet, der godt kan forveksles med galskab."

Den sky og følsomme Edward Munch føler sig ugleset af alle, - han føler ikke, at omverdenen forstår hans kunst, men hans ekspressive malemåde med de vilde penselstrøg var også i den grad grænsesprængende for den tids kunst, hvilket gav ham både hug og hård kritik, men også gradvis stigende beundring. Munch lever et bohemeliv med forhold til flere gifte kvinder og med et anstrengt dobbeltsidigt forhold til sin familie, hvor traumatiske dødsfald i løbet af hans barndom på mange måder satte dagsordenen for mange af motiverne i hans senere kunst og hans optagethed af at skildre døden.

Kunstnerisk, eksperimenterende og ekspressiv
Filmen "Munch" er ikke som film er flest, - det er en eksperimenterende og ekspressiv kunstnerisk film om en eksperimenterende, ekspressiv kunstner, og kunstneriske film tager sig friheder og sprænger rammer i deres formidling. Der bruges forskellige filmiske virkemidler og greb til at udtrykke Munchs livs op- og nedture og kunstneriske perioder. Når Munch er i sine mørke, sindsforvirrede og depressive perioder, er filmen i f.eks. i sort-hvid. Ligeledes spilles Edvard Munch af fire forskellige skuespillere (hvoraf den ene er en kvinde). Dette virker i starten højst besynderligt og forvirrende, men giver alligevel mening hen ad vejen. Der er mening med galskaben. Vi møder Munch i fire forskellige betydningsfulde tidsperioder af hans liv, hvoraf de tre foregår i den historiske samtid, men filmen er underlig brudstykkeagtig og fragmentarisk, nærmest ligesom Munchs sind, for pludselig og uden varsel tager filmen et tidsmæssigt og stedsmæssigt kvantespring, og man ser ham i Berlin i vor moderne tid med en mobiltelefon i hånden og til syrede technokoncerter.

Skuffelsen
I Berlin oplever han, at hans udstilling lukkes ned, fordi den bliver betragtet som for simpel. Den lever ikke op til den standard, man forventede af god kunst. I Berlin mødes han med andre store norske kunstnere: Strindberg, Vigeland osv. men det, at hans udstilling lukkes ned i Berlin, bliver en falliterklæring og et traume for ham, der forfølger ham. Den manglende anerkendelse er ved at splitte ham ad, og det bliver en skuffelse og en skam, der forfølger ham resten af livet. De eneste tidspunkter, hvor Munch føler sig hel, er, når han maler. Han prøver at male angsten og de indre traumer og dæmoner væk. Tilbage står indtrykket af en sjælelig forpint, følsom og skrøbelig mand, som trods berømmelse, aldrig blev lykkelig eller fandt meningen med livet, og som ikke evnede at have tætte relationer til andre mennesker. I et drømmeagtigt syn møder han sin afdøde søster, der siger til ham: Du er ikke ødelagt, Edvard, du er bare gået vild.

Munch siger selv: "Rigtig kunst bliver skabt på bekostning af fred og harmoni." Og det kom til at passe i hans tilfælde. Til gengæld efterlod han sig op imod 30.000 kunstværker, og "Skriget" er næst efter "Mona Lisa" verdens mest kendte maleri.

Ved at springe i både tid og personportrætter får man måske faktisk på en ret genial måde netop skildret den splittede og sammensatte person, Munch var, og som hans kunst udtrykte. Det virker umiddelbart forvirrende, skrøbeligt, usikkert, men bliver i sig selv dermed et statement om Munch selv. Og netop det, at filmen sprænger de historiske rammer og pludselig rammer nutiden, vidner om en kunst, der ikke var begrænset til Munchs egen tid, men holder helt frem til i dag. Han var en mand forud for sin tid.

For at få det fulde udbytte af filmen kræver den forkundskaber og viden om Munchs liv og personlighed. Ellers falder man fra, fordi den netop er så eksperimenterende i sine virkemidler og intellektuel i sin ordveksling. Og selv om man har forkundskaber om Munch, falder man måske alligevel fra ..., jeg måtte flere gange stoppe op for lige undrende at prøve at samle brikkerne. En kunstnerisk kunstnerfilm om en stor kunstner i opløsning, der bliver så kunstnerisk i sin udtryksform, at den vil dele vandene, og man sidder tilbage og tænker om filmen, som om Munch selv: gal eller genial ...?Jeg hælder mest til det sidste.

Filmen er kommet på dvd.

---