Mulan

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen
Storladen og episk opdatering af klassiker, som bag den flotte facade desværre føles flad. Og hvornår er Mulan blevet til en Marvel-karakter?

EN DISNEY ELLER EN MARVEL-FILM? 

I marts 2020 ønskede Disney at smide deres kinesiske heltinde op på hele verdens biograflærreder. Men som en anden mongolsk invasionshær besatte en kinesisk virus dagsordenen, og ikke engang Mulan kunne holde stand. Som modangreb udrullede Disney i stedet senere på året deres egen streamingtjeneste, Disney+, hvor "Mulan" skulle få premiere og tjene som det udstyrsstykke, der skulle trække abonnenter til. Det er skammeligt at netop en stort anlagt og episk film som "Mulan" med ambitiøse kampsekvenser på Kinas majestætiske sletter ikke fik lov at komme op på de store lærreder, for netop sceneri, design og episk storhed er filmens største styrker. Styrker som bedre kunne tryllebinde publikum i biografen og måske få os til at overse, at filmen på indholdssiden desværre er ret flad.

En svær ballance
Når Disney laver remakes af deres animerede klassikere, må de ramme en svær balance: Ikke komme så tæt på originalen, at det scene for scene bliver en identisk fortælling, og ikke komme så langt fra originalen, så man ikke kan genkende fortællingen længere. "Mulan" er måske det remake, som har løbet den største risiko og lavet mest om: Væk er sangene, væk er de komiske karakterer som Mushu, Cricket og bedstemoren. Soldaterkammeraterne er også mindre med, og karakteren general Li Shang er blevet delt op i to nye karakterer. Desuden er der tilføjet en føniks-heks, som kæmper på de invaderendes side.

Resultatet er velpoleret og letfordøjeligt. Selv om computereffekterne ikke altid er vellykkede, hvilket hæmmer indlevelsen, så er det en meget flot film. På indholdssiden var jeg dog ikke så begejstret. Selv om jeg savnede sangene, forstår og respekterer jeg valget om ikke at gøre remaket til en musical. Men underligt nok føles karaktererne i remaket mere flade og todimensionelle end i den 2D-animerede version, hvorfor nogle af de scener, der skulle have gjort et følelsesmæssigt indtryk på mig, endte med ikke at røre mig. Meget af humoren er erstattet med højtidelighed, og derfor mangler filmen originalens charme.

Menneskeligt mod eller superkræfter
Den største forandring – og det største minus for mig – er Mulan selv. Hun er ikke længere blot en tapper rekrut, som arbejder hårdt for at bevise sit værd – hun har nu mystiske og overnaturlige kræfter. Hun kan komme i kontakt med sin "chi" og udføre dødsforagtende heltegerninger, som hendes medsoldater aldrig ville kunne drømme om at træne sig op til at matche. Der er noget sært utilfredsstillende ved Mulans nye overnaturlige status, for hvor hun tidligere skulle kæmpe for at bevise sit værd, skal hun nu blot folde sin medfødte superkraft ud som en anden Marvel-superhelt. Hvis man er til wuxia-genren og martial arts-film som "Tiger på spring, drage i skjul", "Hero" og "House of Flying Daggers", så vil man kunne lide den nye "Mulan".

Flot film med flade karakterer
Hvis man som jeg bliver mystificeret af tyngdelovsfornægtende karakterer, som kan springe mange meter op i luften og lave Matrix-agtige stunts i et ellers tilsyneladende naturalistisk univers, og hvis man synes, det virker ufrivilligt komisk og distancerende, så falder den nye "Mulan" nok ikke i ens smag. Bør man klandre Disney for at hylde en kinesisk sagnheltinde gennem en kinesisk genrefilmtradition? Nej, det skal man måske ikke – det er et naturligt og respektfuldt valg. Det kan ikke desto mindre virke fremmedgørende for visse folk i et vestligt publikum.

Overordnet er der en del at nyde på billed- og lydsiden ved den flotte nye version af "Mulan", og det er al ære værd, at man modigt prøver at fortælle historien på nye måder, men desværre kommer remaket til kort på det indholdsmæssige, hvor karaktererne føles flade og uengagerende, hvor stunts og kampscener virker mekaniske og rodede, og hvor historien mangler charme og vid.

Fås på dvd/blu-ray og kan ses på Disney+.

---