Muhammad Ali's Greatest Fight

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Bokseren Muhammad Alis mest betydningsfulde kamp var om sin ret til at nægte militærtjeneste pga. sin muslimske tro. Men filmen forbliver uinteressant med tørre juridiske argumenter.

KEDELIG FILM OM VIGTIGE TING

Borgerrettigheder og Vietnamkrig
The Butler står ikke alene som en ny film, der prøver at rette undersøgende øjne mod den del af USA's historie, der drejer sig om forholdet mellem sorte og hvide og om Vietnamkrigen. "Muhammad Ali's Greatest Fight" sætter fokus på disse emner ved at genfortælle et stykke lidt overset historie. Den legendariske sorte bokser, Muhammad Ali, nægter som troende muslim at blive indkaldt til militærtjeneste. Det koster ham hans titel og fire år med forbud mod at bokse. Filmen beskriver, hvordan hans appel finder vej gennem det øverste retssystem i USA og ender med at give ham ret.

Halv-dokumentar
Filmens form er speciel, idet Stephen Frears har valgt ikke at lade nogen skuespiller spille Ali, men i stedet at have ham med via originale filmklip fra perioden. Ellers foregår filmen i højesteret, hvor de ni dommere og deres assistenter kæmper om afgørelsen i denne sag. Mange kendte skuespillere prøver at give liv til disse personer, men der er slet ikke spænding på. I stedet for en juridisk boksekamp bliver det en skildring af nogle meget gamle mænds joviale magtkampe. De yngre assistenter har nogle mere skarpe opgør – ét af dem endda fysisk. Men det redder ikke det generelle indtryk af, at jura faktisk er indviklet og lidt kedeligt.

Vigtige spørgsmål
Men kan man leve med det, er der en udmærket beskrivelse af de argumenter pro et kontra, der hørte med til afgørelsen. Meget stod på spil: hvis man gav Ali lov til ustraffet at nægte at tage til Vietnam, ville der så overhovedet kunne rekrutteres flere soldater? Hvis man straffede ham, ville det så skabe voldsomme optøjer blandt den sorte del af befolkningen? Hvis man gav ham ret, ville det så være en støtte de sorte muslimer? Periodens spændinger angående racisme, borgerrettigheder, udenrigspolitik mm. indgår på en instruktiv måde. Men læg vel mærke til, at alt udelukkende sættes i forhold til lovens paragraffer. Om det principielt rigtige/forkerte i racisme, krig osv. diskuteres ikke i filmen – kun om det er legalt eller ej i forhold til gældende lov i USA. Så kan man jo altid som seer selv tænke det ud i en større horisont.

Jeg savner Ali
I filmen går det juridiske spil på, om Alis nægtelse kan begrundes med de tre ting, der kræves i den amerikanske lov. Især er en af de tre ting i spil: om Ali vil være imod en hvilken som helst krig, eller om det kun er "de hvides krig i Vietnam", han ikke vil deltage i? Filmen igennem drøfter dommerne Alis udtalelser og mulige intentioner – men de spørger aldrig ham selv. Her synes jeg, at den valgte form sætter nogle store begrænsninger i filmen: vi udelukkes fra at få et indblik i, hvad bokseren selv tænkte og følte. De mange interview-klip er jo alle bare officielle manifestationer fra en dygtig folketaler, der forstår at fremstille sig selv om en tålmodig helgen. Vi får intet bud på, hvad han selv inderst troede, tænkte, følte eller tvivlede på. Det ville unægtelig have givet filmen noget mere intensitet, hvis vi havde mødt Ali selv – også selvom det ville blive i skikkelse af en skuespiller, der hverken fysisk eller retorisk kunne levere den helt ægte vare.

---