Mr. Holmes

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Af: 07
Sherlock Holmes er blevet gammel og prøver at huske, hvorfor hans sidste detektivopgave fik ham til at stoppe. Hvad skete der egentlig?

SHERLOCK SER TILBAGE
Vi er i året 1947. Sherlock Holmes er blevet 93 år gammel. Han har for længst trukket sig tilbage til en stille tilværelse på landet, hvor hans vigtigste beskæftigelse er at passe bier. Nu plager det ham, at han ikke rigtig kan huske, hvorfor han egentlig stoppede sin virksomhed som detektiv. For at hjælpe på den svigtende hukommelse eksperimenterer han med medikamenter, der kan modvirke den snigende demens. Han har Doktor Watsons beretning om sagen. Den er udgivet med titlen Et studie i rødt, men den er fyldt med så mange frugter af Watsons fantasi, at Holmes ikke kan bruge den til noget. I filmen følger vi, hvordan han efterhånden får styr på, hvad der egentlig skete dengang. Erkendelsen er både smertelig og befriende.

Der er tre hovedpersoner, som betyder noget. Alle øvrige er stort set kun den staffage, som er nødvendig, for at holde begivenhederne gående. Stilfærdigt og langsomt rulles fortællingen op, men det sker så begavet og kunstnerisk flot, at vi ikke på noget tidspunkt overvejede at droppe ud. Ian McKellen er perfekt som den gnavne, ufølsomme, og alligevel indtagende Sherlock Holmes. Hans husholderske spilles fint af Laura Linney. Og Milo Parker er et fund som hendes søn Roger, der inspirerer Holmes til at huske tilbage i sit liv, så han kan finde ud af, hvorfor han har så mange dårlige følelser forbundet med sin sidste sag.

For kendere af Sherlock Holmes' bedrifter er der mange sjove antydninger i filmen. Det viser sig, at han i virkeligheden ikke ryger pibe, at han altid går med høj hat og ikke den karakteristiske jagthue, men hans evne til at uddrage en overraskende mængde facts af små spor er lige så overraskende, som i Watsons bøger.

Filmen bevæger sig omkring et par temaer, men ikke på en måde, så man kan sige, at der er et tydeligt budskab. Det tætteste, man kommer på det, er nok i Holmes' råd til Roger, som har såret sin mor: "Gå efter hende. Undskyld de sårende ting, du sagde. Undskylder du ikke, vil du fortryde." Og Rogers mor konstaterer, at Roger dermed lærte, at man ikke skal sige alt. Heller ikke selv om det er sandt. Holmes lærer Roger, at en god søn altid gør, hvad hans mor beder ham om. Sherlock Holmes selv erkender, at nogle gange hjælper man bedst et andet menneske, ved at "tilrettelægge" sandheden lidt efter omstændighederne. Det var det, han skulle have gjort ved afslutningen af sin sidste sag i stedet for at være egoistisk.

---