Monumenternes Mænd

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Flere millioner kunstværker blev stjålet af nazisterne under anden verdenskrig. En amerikansk gruppe på syv personer skal prøve at opspore, hvor de er gemt for at redde dem.

KUNSTKENDERE PÅ REDNINGSAKTION FOR KUNSTEN
En af de utrolige, men sande historier fra anden verdenskrig handler om det, som er blevet kaldt historiens største skattejagt. Nazisterne samlede kunstskatte til deres private hjem, men først og fremmest til Hitlers drøm af et kunstmuseum. Hitler havde som ung ambitioner om at blive kunstner. Han kom ikke ind på kunstakademiet, men han bevarede en stærk fascination for kunst.

Enorme mængder kunst, som nazisterne konfiskerede hos jøder, på kunstmuseer og i kirker, blev samlet på hemmelige steder. Da krigen nærmede sig afslutningen, blev den amerikanske kunsthistoriker Frank Stokes (George Clooney) betænkelig ved, hvad der ville ske med disse enorme mængder af kunst, når de allierede gennemførte bombetogter ind over Tyskland. Han fik præsident Roosevelts opbakning til at tage en gruppe eksperter med til Europa med det formål at identificere kunstværker og sikre, at de ikke blev ødelagt. Det blev til en gruppe på syv kaldet Monumenternes Mænd. De var alle kunsteksperter på forskellige områder, men ingen af dem var soldater - eller bare noget, der lignede. De blev kastet midt ind i krigshandlingerne, og det lykkedes dem at redde i tusindvis af malerier og skulpturer fra destruktion. Det fører dem vidt omkring i Europa. En af de syv mænd, James Granger (Matt Damon), får hjælp fra den franske modstandskvinde Claire Simone (Cate Blanchett), der sidder inde med en stor viden om kunsttyverier. Det er ret komisk, da James skal forsøge sig med at snakke fransk til Claire Simone.

Filmen bygger på en historisk bog om Monumenternes Mænd. Den udkom for få år siden i USA. George Clooney fandt historien spændende nok til en film, og så gik han i gang. Han har både skrevet manuskript og instrueret, og han har også hovedrollen. Stilen følger de gamle krigsfilm som fx "Navarones kanoner". Den fortæller historien langsomt, og forskellen på helte og skurke er markant. Og så benytter den humor til at gøre det tunge emne spiseligt - ja, ligefrem underholdende. Hvis man bedømmer filmen ud fra moderne krigsfilm, eller forventer flere lag af eksistentiel betydning, bliver man skuffet.

Filmen signalerer selv tydeligt, at den vil opfattes som en komedie med et enkelt alvorligt spørgsmål eller budskab: "Kan et stykke kunst være mere værd end et menneskeliv?" Filmens svar er et forsigtigt ja. Vi får at vide, at mennesker kan rejse sig, men kulturarven er umistelig. Den har så stor betydning i nogle menneskers øjne, at de uden betænkning sætter livet på spil i et forsøg på at redde et hjørne af den.

Musikken er vellykket. Den støtter handlingen hele vejen gennem de meget forskellige situationer. Der er alt fra march over glade violiner til den store orkestermusik. Fotograferingen er tydelig og effektiv uden de store kunstneriske indfald, og med den lange række af stjerner, som Clooney også denne gang har fået fat i, fungerer skuespillet godt. Vi kommer ikke ret langt ind i de enkelte personers liv, men det passer fint nok med filmens lette tone.

Vores femte stjerne er givet, fordi vi synes, det er spændende at få historisk viden om kunstværker. Vi fik lyst til at se Ecks alterbillede i Gent og Michelangelos Madonna with Child i Brugge. Og så giver filmen også et indblik i jødernes skæbne under krigen. Især udløste en bestemt scene hen mod filmens slutning et hørligt gisp gennem biografen, da vi blev klar over, hvad det var, vi så på.

Filmen er kommet på dvd

---