• PAST LIVES nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • SPEAK NO EVIL (2024) i biografen

  • CHILDREN OF MEN nu på VIaplay ud over dvd

  • WONDER nu på Viaplay

  • DOWNTON ABBEY: EN NY ÆRA nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • GIFTED nu på Netflix udover Disney+ og blu-ray

  • THABO OG MYSTERIET OM NÆSEHORNET nu på dvd og filmstriben.dk

Tema

01.08.2013

Monsters University

Af: Carsten Riis Jensen
Universitetsmiljø i børnehøjde. Det handler om, hvad der giver mig værdi, og det handler også om venskab bygget op på tillid og fortrolighed.

Vi befinder os før den tid, hvor Mike og Sully i "Monsters Inc." finder ud af, at de slet ikke behøver skræmme børn, for at få energi til deres verden. I "Monsters University" befinder vi os i deres barndom og ungdom, da de begge begynder på Skræmmeskolen Monsters University. De er endnu ikke venner og må gå så grueligt meget igennem, før venskabet opstår.

Det er fortællingens baggrund i Pixars nye film. Som altid er det med glæde og barnlig forventning, at man sætter sig for at se årets nye Pixar, og jeg synes bestemt ikke, at den skuffer. "Monsters University" er et godt og farverigt gensyn med nogle af de velkendte sammen med masser af nye monstre fra Pixars univers.

Der er i filmen gjort meget for at skabe et så vellignende universitetsmiljø som muligt - i børnehøjde. Der er de store bygninger, kollegieværelserne og studenterklubberne. Der er de årlige stævner, eksamen og striktrøjerne med skolens logo.

Som altid er der store temaer på spil i Pixars film. Og som altid lykkes det at præsentere temaerne så familievenligt som muligt. I "Monsters University" handler det om, hvad der giver en person sin værdi: Er det, at jeg er som de andre og/eller kan mere end de andre? Eller er det, at jeg bare er den, jeg er – og at det i sig selv er en værdi? Det handler også om venskab og om, at det vigtigste ikke er at have de "rigtige" venner – dvs. de populære – men at bygge et venskab op på tillid og fortrolighed og på, at man faktisk er glade for at være sammen.

I "Monsters Inc." var Mike og Sully kendte og dygtige. I "Monsters University" er de begge både overmodige, uheldige og direkte dumme. De finder ud af, at de har brug for hinanden: Mike har viden og dedikation. Sully har størrelsen og udseendet til at skræmme. De finder ud af, at de sammen danner de et perfekt par.

Historien i "Monsters University" er ikke lige så flydende og gribende som i "Monsters Inc.", men der er dog masser af god underholdning, spænding og et rigtig godt gensyn med monstrene fra Pixars univers.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1026
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer