Monsieur Ibrahim og Koranens blomster

Af: Johan Schmidt Larsen
Filmen er en rørende skildring af venskabet mellem en gammel, muslimsk købmand og en jødisk dreng. Samtidig er den et dejligt portræt af troens positive betydning i menneskers liv.

Filmen er baseret på den franske dramatiker Éric-Emmanuel Schmitts bog af samme navn. Bogen indgår i firebindsværket Det usynliges cyklus, hvor Schmitt skildrer religionerne: I Milarepa forsøger Éric-Emmanuel Schmitt at beskrive buddismen. I Oscar og den lyserøde dame er kristendommen i fokus. I Noas søn handler det om jødedom og kristendom, mens Monsieur Ibrahim og Koranens blomster sætter fokus på bl.a. sufismen i islam, men med små referencer til jødedom.

"Tanken bag bogserien er, at alle religioner er respektable," siger Éric-Emmanuel Schmitt. "Ingen af dem er sande i rationel forstand på samme måde som to og to er fire. Men de er kilden til den indre, åndelige arkitektur, som netop er usynlig, og som består af følelser og værdier. De hjælper os til at bebo menneskelivet, som ellers er et tomt hus. Religionernes opgave er at hjælpe os med at affinde os med menneskets lod," siger Éric Emmanuel Schmitt.

Selv om Schmitts tilgang til religionerne på flere punkter støder an mod kristendommen og Jesu hævdelse af sig selv som den eneste og sande vej til Gud, er både Monsiur Ibrahim og Koranens blomster og ligeså Oscar and the Lady in Pink kærlige og tankevækkende portrætter af troens positive betydning i menneskers liv.

"Monsiur Ibrahim og Koranens blomster" er historien om venskabet mellem den 13-årige jødiske dreng Momo (Pierre Boulanger) og den gamle muslimske købmand Ibrahim (Omar Sharif), der har en lille købmandsforretning i 60'ernes Paris. Ibrahim er med sit lyse og udadvendte sind forankret i en liberal fortolkning af Koranen. Momo er en ensom teenagedreng, der bor med sin fraværende og sorgramte far. Momo er ved at opdage sine følelser for det modsatte køn. Han har en kort romance med naboens datter, men hun svigter ham på det groveste. Han vender sig derfor til en af kvarterets prostituerede, mens han tjener til "de løbende omkostninger" ved at bruge sine sparepenge, stjæle i Ibrahims butik og ellers sælge farens mange bøger.

Trods filmens lidt mørke og dekadente univers er det samtidig en rørende og smuk historie med flotte skuespilpræstationer og en godmodig miljøskildring af bydelen Montmatre. Stik mod tidens trend vader filmen ikke i seksuelle scener eller vulgært sprog. Stilen er derimod kærlig, lavmælt og underspillet.

Filmen er et portræt af en ensom og indebrændt teenagedreng, der på grund af forældrenes svigt kæmper med had og lavt selvværd. Da faren en dag vælger at flygte fra det hele, bliver Ibrahim den eneste voksne i Momos liv. Ibrahim bliver det faste anker i hans liv. Den gamle mand formår med sin livsvisdom og sin omsorg at gøre livet lidt mere udholdeligt for Momo, så han på et tidspunkt kan sige, at Ibrahims positive påvirkning har fjernet hadet fra hans sind.

Læs også Éric-Emmanuel Schmitt tvivler og tror.

---