Mørkeland

Af: Niels Christian Askholm
Efter 20 år er Anders W. Berthelsen tilbage i rollen som graverjournalisten Ulrik Torp. Der er lagt i kakkelovnen til den helt store sammensværgelse krydret med humoristiske såvel som alvorlige politiske stikpiller undervejs.

GENERATIONSSKIFTE 

Det er ikke uden en vis portion humor og ironi, at den anerkendte og knaldskarpe journalist Ulrik Torp her 20 år efter kongekabalen gik op, befinder sig i et karrieremæssigt såvel som menneskeligt forfald. Efter en fyringsrunde på Dagbladet har den dygtige graverjournalist – igen portrætteret af Anders W. Berthelsen – været på offentlig ydelse i godt fem år. Skæbnens ironi vil det ikke anderledes, end at han bliver sat i aktivering, hvor han skal i fire ugers virksomhedspraktik på netop sin gamle arbejdsplads. Her bliver avisens to unge praktikanter hans partners in crime, da et usædvanligt mord på en ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet finder sted. Henrik Moll, Torps tidligere kollega og nu chefredaktør på Dagbladet, spilles af Nicolas Bro. Han og de øvrige journalister på Dagbladet er travlt optaget af det netop udskrevne folketingsvalg og har derfor ikke meget tilovers for Ulrik Torps konspirationsteori. Sagen bliver derfor mellem de unge praktikanter og Torp. Foruden mordvinklen, bliver filmens fortælling den om en generationskløft, der skal forsøges nedbrudt. De unge skal lære om etikette, ordentlig research og politisk spin, og samtidig bistå den aldrende journalist i at gebærde sig i et forandret og digitalt arbejdsmiljø. Gamle hunde kan jo godt have det lidt svært med nye tricks, og portrætteringen af kløften indeholder både reelt sjove situationer og replikker, men til tider også forcerede og cringe forsøg på samme.

Setup, payoff og ripoff
Hvad angår filmens historie som politisk thriller, så minder den om en forenklet, forhastet og kluntet udgave af Ole Christian Madsens krimiserie "Edderkoppen" fra 2000 sat i en nutidig politisk setting. Om end der forekommer spændingssekvenser, er tempoet generelt langsomt og ufarligt. Så snart handlingen og spændingen først begynder at tage fra, slutter filmen brat. Det er sjældent man godt kunne tænke sig en middelmådig film en halv time længere – i tilfældet med "Mørkeland", kunne det nok have afhjulpet nogle af alle plothullerne og samtidig tilbudt seeren nogle payoffs for alle de uforløste setups, der er gennem filmen. Kort fortalt halter det adopterede manuskript gevaldigt. Skuespilpræstationerne spænder bredt fra udmærket til nogenlunde jævnt. Det cinematiske udtryk læner sig op af den Nordic Noir stil, som instruktør Mikkel Serup har bevæget sig ind i i eksempelvis DR-dramaserien "Forbrydelsen" og Netflixserien Kastanjemanden. Stemningen er dunkel og mistroisk.

Demokrati er den værst tænkelige styreform
... når man altså ser bort fra alle de andre styreformer. Tematisk afføder filmen interessante spørgsmål om moralske gråzoner indenfor både journalistik og politik. Der rokkes ved selve samfundets fundament, det vestlige demokrati. Hvad er sandt? Hvad er rigtigt at gøre? Hvad er mindst ondt i en højere sags tjeneste? Der er lagt i kakkelovnen til den helt store sammensværgelse krydret med humoristiske såvel som alvorlige politiske stikpiller undervejs.

Efterfølgeren til "Kongekabale" har unægteligt fulgt med sit publikum hvad angår tempo og humor. Den henvender sig til Biografklub Danmark-segmentet, som helt sikkert vil finde stor fornøjelse i at se den. Som filmværk er den en pose blandede bolsjer til tre stjerner.

---