Modig

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup
Af: 09
Hun tør stå op imod 100 skotske krigere, men tør hun forstå sin mor? Med en klassisk eventyrindpakning leverer Pixar endnu engang dyb og rørende familiekomik.

PRINSESSEN MOD BJØRNEMOR
Med flere kilo vildt rødt hår på hovedet rider drengepigen Merida rundt og skyder med sin elskede bue. Men det liv, hun egentlig er bestemt til med uddannelse, manérer og i sidste ende giftermål, siger hende ikke det mindste. Den gigantiske, konfliktsky kongefar opmuntrer hende i smug, men dronningemoren er ikke tilfreds. Den lidt stive og kontrollerede dronning, som reelt holder sammen på kongeriget og de fire klaner, ser sine planer smuldre, da Merida gør oprør, tæver bejlerne og stikker af. Da hun bliver ledt til heksen i skoven, tager hun i vrede beslutningen om at ændre på sin mor – men magi har altid uanede konsekvenser.

Pixars kreative legestue har sammen med Disneys sikre eventyrfortælling begået en intelligent og sjov film. Der lånes mange steder fra, scener fra Miyazaki, Bjørnebrødre, Robin Hood og Tim Burton synes at kunne genkendes. Denne gang har Pixar skabt en næsten klassisk Disney-prinsesse med undtagelse af den onde stedmor. Nogle steder savner man originaliteten, men Pixar formår til gengæld at give den gammelkendte prinsessefortælling så mange twists, at man gladeligt hænger på.

Rent teknisk er der ikke noget at udsætte på det fine animationshåndværk, og det må utvivlsomt have kostet mange timer at fremmane det karakteristiske røde krøllede hår, samt det maleriske skotske højland. Endnu engang er der sjove bifigurer, og humoren er gennemført, så der på bedste Pixar'ske manér er noget at grine af for alle aldre.

Det gennemgribende tema er kontrol over eget liv, eller som Merida formulerer det: at tage skæbnen i egen hånd. Her konkretiseres det i en universel genkendelig mor-datter-konflikt, men det egentlige konfliktpunkt ligger ved viljen til at forsone sig. Budskabet bliver serveret – ikke stoppet ned i halsen - mens det stadig er tydeligt og alment gældende, hvad der står på spil. Det er her, det kræver mod at gå forsoningens vej og se sine fejltagelser i øjnene.

Forældrerollen er ligeledes genkendelig for børn og voksne, og især sidstnævnte gruppe bliver symbolsk mindet om, at først, når dronningen lægger sin krone fra sig, kan hun være mor for sin datter.

Note til forældre: Filmen sætter et fint fokus på problemstillingerne i forbindelse med at gå fra barn til voksen, kærlighed, forholdet/opgøret med forældrene, omverdenens forventninger og at finde sin egen identitet midt i det. Hvis man er frisk på at tage en samtale med sit barn/præteenager bagefter, kan filmen fungere som et godt grundlag for det.

---