Mit navn er Anne sæson 3 (serie)

Af: Ketty Dahl
Tredje sæson af "Mit navn er Anne" er et godt bekendtskab. Selv om serien tager seriøse etiske og moralske emner op, forgår det i den sædvanlige humoristiske, hyggelige og trygge ramme. Alt er ved det gode gamle!

PÅ VEJ IND I DE VOKSNES VERDEN

Anne fra Grønnebakken er blevet 16 år og en selvstændig teenager, der gerne vil finde ud af mere om sin baggrund, fra før hun som forældreløs kom til Grønnebakken. 16 år og teenager med alle hormoner og temperamenter kørende i højeste gear giver sine udfordringer i det lille hjem på Grønnebakken. Der er store spændinger mellem Anne og især Marilla, der er bange for, hvad Anne finder, hvis hun drager ud for at finde ud af mere om sin herkomst. Marilla er dybest set bange for at miste Anne.

Forelskelser, følelser og forventninger
Det er ikke bare Anne, der er ved at blive voksen og finde sine egne ben, det er klassekammeraterne fra Grønnebakken også: kærestesorger og forelskelser står i kø. Livet er kort og verden er stor, og ingen vil gå glip af noget, og så alligevel. Når kæresterierne bliver mere konkrete end bare drømme om det modsatte køn, er det lige før, det bliver en for stor og vovet mundfuld for teenagerne. Reel seksualundervisning er ikkeeksisterende, hvilket efterlader de unge i total uvidenhed om, hvad man får børn af, - dette giver nogle pudsige forviklinger og misforståelser, som Anne tror kun kan fordrives med overtro. Mens piger og drenge i klassen begynder at flirte, begynder Anne og Gilbert også forsigtigt at opdage hinanden.

Seriøse problemer med dyb alvor
Serien byder også på et møde med lokale indianere, som Anne bliver gode venner med på trods af omgivelsernes misbilligelse, og man oplever de problemer, der er, når indianerne skal "integreres" i et samfund, der ikke forstår dem. Annes indianske veninde sendes på en missionsskole. Her bliver hun tugtet på det strengeste af modbydelige katolske nonner, der forsøger at drive det hedenske ud af hende og de andre indianske børn på vegne af den amerikanske regering.

Man møder også det sorte ægtepar, Mary og Sebastian, som er flyttet ind hos Annes klassekammerat Gilbert. Svær sygdom kaster sine lange skygger ind over hjemmet, og liv og død bliver et klart tema. Men også raceforskelle og raceproblemer kaster mørke skygger ind over livet på Grønnebakken. Man oplever kristne, der i Guds navn foragter de sorte.

Kvinders ligestilling og frigørelse kommer også på banen, og Anne sætter nærmest hele det lille samfund i flammende oprør, da hun bringer kvinders stilling og selve ytringsfriheden ind på banen. Men som Matthew siger: Anne vil forsøge at ændre ting til det bedre, og vi står sammen med hende, mens hun forsøger.

Marilla, Matthew, Gilbert og Anne står noget alene med at vise menneskelighed og kærlighed mod de undertrykte i samfundet omkring dem.

Anne er Anne
Det tager nogle afsnit af sæson 3 at få serien op i omdrejninger, men holder man ud, så oplever man også Anne, som den samme rebelske, charmerende, melodramatiske og frigjorte, fregnede drømmer som i de forrige sæsoner. Anne er altid garant for, at der tilsættes lidt krudt til det hele med sin skæve, impulsive facon, hvor hun sommetider handler, før hun tænker, selv om hun har de bedste intentioner. Sæson 1 var klart den bedste, sæson 2 tabte pusten lidt, men sæson 3 er rigtig god, selv om den ikke virker helt så forfriskende som den første, men måske er det bare, fordi man har vænnet sig de forskellige karakterer, som dermed ikke har nyhedens værdi mere. En enkelt scene i serien, hvor de unge i glædesrus over at være færdige med eksamen, drikker sig fulde virker dog malplaceret ind i sammenhængen.

Desværre lader det til, at Netflix lukker serien ned efter denne tredje sæson, hvilket er ærgerligt, da det kunne have været sjovt at følge Anne ind i voksenlivet. Måske er det derfor, at det sidste afsnit i serien har meget travlt med at få knyttet alle løse ender, så ja, det er lige før ræven også vender tilbage og lægger den gås, den har taget, tilbage i stalden til sidst ...

Handlingen er på mange måder både hyggelig, forudsigelig og tryg. Vel tager serien seriøse emner og moralske og etiske dilemmaer op som forskelsbehandling og uretfærdighed, men de er sat ind i den trods alt trygge ramme, som serien "Mit navn er Anne" udgør. Vi er ikke i tvivl om, hvem vi skal holde med, hvad der er sort og hvidt, hvad der er rigtig og forkert, og alt foregår på en sådan lidt "Det lille hus på prærien"-agtig måde. Det er sådan set rart nok. Alt er tilbage ved det gamle.

Kan ses på Netflix.

---