KUSTIG INTELLIGENS SOM EN ANTIGUD
Lad os begynde med titlen. I slutningen af Mission: Impossible - Dead Reckoning - Part One fik vi lovning på ”Mission: Impossible - Dead Reckoning - Part Two”. Undervejs i produktionen skiftede den af en eller anden grund navn til ”Mission: Impossible - The Final Reckoning”. Navneskiftet kunne godt signalere, at filmen alligevel ikke er en del to, men det er den. Der samles ganske vist godt op på handlingen i Part One, men jeg vil meget anbefale at se begge film, og at se etteren først. Denne anmeldelse forudsætter, at man har læst anmeldelsen af Part One.
At gøre regnskabet op
Reckoning betyder noget i retning af at gøre regnskabet op. Det kan hentyde til, at helten gør regnskabet op med skurken. Her i otteren betyder det overraskende nok også, at heltens eget regnskab skal gøres op. Helten er som altid Ethan Hunt (Tom Cruise). Han er leder af IMF, der er så hemmelig, at det strengt taget kun er underlagt USA’s præsident. Det viser sig, at flere af IMF’s og dermed også Ethans tidligere operationer har haft uheldige følger, som nu samler sig imod ham. Han kan derved siges at være medskyldig i den apokalyptiske trussel, som han nu skal bekæmpe. Det er der flere, som bruger imod ham.
Kontrol med verden
Fra første del kender vi fjenden, nemlig Entiteten, som er en kunstig intelligens, der er i fuld gang med at underlægge sig alle computere i hele verden inklusive atomarsenalerne. Løsningen på krisen er at finde den lås, som kan åbnes af nøglen fra Part One, inden Entiteten har underlagt sig alle atomarsenaler. Bag låsen findes en boks, som rummer Entitetens kerne (sourcecode). Med denne boks plus et par dimser mere, kan man tilintetgøre Entiteten eller få kontrol over den. Mægtige kræfter ønsker af komme IMF i forkøbet og snuppe kontrolboksen. Det gælder også CIA sammen med USA’s militær. Ethan skal altså ikke alene finde kontrolboksen, han skal også komme så meget før de andre, at han kan nå at destruere Entiteten, før de andre ankommer.
En antigud
Udover de traditionelle velfungerende action-scener er der også mulighed for at få øje på dybere budskaber. Jeg ved ikke, om de er anbragt med vilje, men jeg fik øje på flere ting, der kan bruges til at reflektere over verdens gang i almindelighed, som den ser ud i lyset fra Bibelen. Jeg skrev i anmeldelsen af første del, at Entiteten kan ses som Antikrist. Det bliver stærkere nu. Entiteten bliver faktisk et par gange kaldt for en antigud, der selv tror, at den er gud. Entiteten suger al sandhed til sig, og spreder det derefter ud over verden i en blanding af sandhed og løgn, der betyder, at man ikke kan se forskel. Entiteten får efterfølgere, der er enig med den i, at menneskeheden trænger til en ny start i lighed med den, der skete i Noas dage. Nogle har måske bemærket, at jeg staver Entiteten med stort. Vi får nemlig mere og mere fornemmelsen af en person, og ikke ”kun” om et computerprogram.