Miss Peregrine's Home for Peculiar Children

Af: Carsten Riis Jensen
Velkommen til Tim Burtons syrede og særprægede univers. En verden af fantasifulde og næsten skræmmende menneskevæsener.

BURTONS UNIVERS

Dette er en historie om særprægede børn. Og særpræget er i høj grad filmens instruktør, Tim Burton. Filmen er både en klassisk, lettere grotesk og gotisk inspireret Burton-film, og en hyldest til det særprægede, som Burton hører til.

Jeg mødte første gang Tim Burtons univers i den fantastiske "Edvard Saksehånd", og siden er det fortsat med "Charlie og chokoladefabrikken", "The Nightmare Before Christmas", og Alice i Eventyrland.

I "Miss Peregrine" er der, ligesom i Harry Potter, skabt et selvstændigt, næsten parallelt univers, med peculiars (mennesker født med et særpræg), ymbrynes (kvindelige, særprægede skabninger, som har til opgave at beskytte børn) og hollowcrafts (monstre). Den slags elsker Burton at skabe og fortælle historier om og her i "Miss Peregrine", gør han det endnu en gang rigtig godt:

Tidslommer for særprægede børn
Da jeg satte mig for at se filmen, havde jeg faktisk forventet noget helt andet. Jeg havde forventet en film, der udelukkende foregik i et eventyrunivers. I stedet begynder vi i nutiden – og forholder os hele filmen igennem til nutiden – imens vi besøger de "tidslommer", som er hele historiens omdrejningspunkt, og hvor alle disse særprægede børn lever en beskyttet tilværelse.

Drengen – eller den unge mand – Jake finder igennem sin farfar ud af, at disse tidslommer og børn eksisterer, og fordi han selv hører til blandt dem, får han lov at komme indenfor. Her venter der en verden af fantasifulde og næsten skræmmende menneskeskæbner – såsom en pige, der er lettere end luft og derfor skal holdes nede med blysko; en dreng, som har hvepse boende inden i sig, osv. Meget særpræget, meget syret, og meget burtonsk.

Filmen er, synes jeg, lidt langsom om at komme i gang. Men da først Jake er kommet indenfor, bydes der på masser af eventyr og action. Og Tim Burton får i løbet af filmen leveret tilbageskuende eksempler på elementer fra sine tidligere film, såsom stopmotion skeletter, som slås, og monstre med store øjne.

Budskaber
Gode budskaber er der heldigvis også i filmen. I en Burton-film kan man altid trygt læne sig tilbage og vide sig elsket, især hvis man er særpræget. Det gælder også i "Miss Peregrine." Der er også gode budskaber om sammenhold, om mobning og om vor tids forskruede skønhedsidealer.

"Miss Peregrine" er ikke for de små børn. Dertil er den for mørk og skræmmende. Men tag de lidt større børn med ind og se den og bliv grebet af et eventyr, der ikke er rosenrødt, men nærmere burtonsk mørkt og anderledes.

 

 

---