Mirakel Morderen

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Sidst i 1970'erne beder Vatikanet præsten Frank Shore om at lave undersøgelser om rigtigheden af nogle mirakler med henblik på helgenkåring af Helen O'Regan.

Den danske titel kunne lede tankerne hen på en krimi. Men det er det ikke. Ligesom i Miraklet hos Henry Poole, sker der overnaturlige ting, men her slutter ligheden med de to film også. I "Mirakel Morderen" er det miraklerne, der forsøges "myrdet" - bortforklaret - ved at finde en naturlig årsag til dem.

Den omsorgsfulde og næstekærlige Helen O'Regan dør, og en statue af Jomfru Maria begynder at græde bold. Blodet kommer kun i regnvejr og kun i november. Helen døde på en regnvejrsdag i november. Da der også sker underfulde helbredelser, når man beder til Helen, får de lokale gejstlige den ide, at Helen bør kåres til helgen. Vi kommer ind i handlingen, hvor man beder den lidt afdankede præst Frank Shore (Ed Harris) om at lave den første undersøgelse af de underfulde hændelser og derpå skrive en ansøgning til Vatikanet om at sætte en helgenkåringsproces i gang. Frank Shore har før foretaget undersøgelser at underfulde hændelser. Hans meget kritiske tilgang har derfor givet ham tilnavnet Mirakel Morderen.

Gennem filmen tegnes der er portræt af den afdøde Helen, men det er ikke filmens hovedbudskab at skildre en from kvinde. Den handler grundlæggende om tvivl og tro. Ikke kun i forhold til den katolske helgen-dogmatik, som man får et udmærket indblik i, men i forhold til, hvem Gud er og til hans eksistens i det hele taget.

Vi møder flere vidt forskellige præstetyper. Der er den tvivlende, som har overvejelser om at forlade kirken. Nok egentlig ikke, fordi han tvivler på Guds eksistens, men fordi han tvivler på kirkens lære om Gud. Der er den fromme præst, som husker tilbage på sin ordination med fryd, og ikke kender til alvorlig tvivl. Der er også den skråsikre, der mener at kende Guds vilje, og som har et meget kynisk syn på mennesker. Det er ærkebiskop Werner (Armin Mueller-Stahl), der på flere måder bliver Frank Shores modstander.

Filmen foregår i en fattig bydel i Chicago i 1979, men den har tråde tilbage til Europa under anden verdenskrig. Den bæres af mange gode skuespillere, og den har også en spændende handling. Dog er det lige i overkanten, når den på coveret kaldes en thriller. Et spændende drama er en mere passende betegnelse. Ed Harris spiller overbevisende, og ligeså Helens datter, Roxanne (Anne Heche). Længe før, de selv ved det, kan seerne se, at de er blevet dybt forelskede i hinanden.

En af filmens styrker er, at den ikke kommer med konklusioner. Den handler på mange måder om faste dogmer, men den overlader alligevel til tilskueren at danne sig sin egen mening. Det gør filmen udfordrende, men prisen har været, at den har en uforløst slutning.

---