Min søn

Af: Annika Lind Christiansen
En omsorgsfuld mors forhold til sin søn ændres til voldsom besættelse under hans naturlige forsøg på løsrivelse.

I mødet med en smilende og tilsyneladende velfungerende forstadsfamilie, hvor mor og søn ses dansende sammen på stuegulvet i stor hengivenhed, udvikles relationerne i "Min søn" mod større og større mistrivsel. Morens altopslugende og kontrollerende kærlighed til sin 12-årige søn efterlader ham uden mulighed for naturlig løsrivelse fra forældrene.

Drengen Julien tvinges til at leve et dobbeltliv, hvor den 12-åriges udvikling af interesser uden for hjemmet må hemmeligholdes fra den dominerende mor. Hos farmoren, som underviser ham i klaverspil, finder han betingelsesløs omsorg og frihed til at skabe et forhold til en jævnaldrende pige.

Men intet er stærkere end en mors kærlighed… 

Tempoet er stort set ensartet filmen igennem. Billeder og musik understøtter dette, og vores følelse af frustration og bekymring vokser, efterhånden som vi ser Julien ofre sig mere og mere for sin mor, der er umulig at tilfredsstille. Hendes kærlighed, der synes at være en kvælende kraft i deres liv, får en mere og mere ondskabsfuld drejning med subtile straffemetoder, og drengens privatsfære overskrides gang på gang.

Kameraarbejdet bruges så enkelt som muligt for ikke at distancere seeren fra begivenhedernes bekymrende udvikling og virke forstyrrende på selve fortællingen. På denne måde bliver det selve mishandlingen, vi ser, der står knivskarpt tilbage hos publikum. Morens besættelse vokser så gradvist, at det ikke kan undre, at kun søsteren, Suzanne, bemærker det.

Den noget distræte akademiske familiefar, for hvem alvoren kun langsomt gryr, holder krampagtigt fast i den pæne facade, og frem for at beskytte sønnen er han snarere bange for selv at blive genstand for morens luner. Hans manglende vilje til at gribe ind og bruge tid på Julian, som ved flere lejligheder søger sin fars opmærksomhed, får alvorlige konsekvenser for sønnen, der tydeligvis mistrives.

Tvunget ind i en rolle som centrum for en frustreret og forsømt mors liv, uden mulighed for at leve op til hendes forventninger. Julien oplever i stigende grad moren som utilregnelig. Julian kæmper med sin følelse af kærlighed og loyalitet, mens et gryende behov for opgør opstår.

"Min søn" er et uhyggeligt psykologisk og klaustrofobisk familiedrama, hvor titlens vægt på "Min …" bør understreges, når en mor handler med sit barn uden forståelse for dets individualitet og ret til frigørelse og selvbestemmelse. Den hjemmegående mors rolle (meget velspillet af prisbelønnede Nathalie Baye fra bl.a. "En privat affære", Barnet, "Catch me if you can"), som varetager af barnets tarv, giver her et skræmmende indblik i, hvordan en sådan forvaltning kan misbruges, når besættelse, impulsivitet og følelsesmæssig ustabilitet kombineres med kærlighed.

Selvom filmens korte længde påskønnes grundet tempoet, er afslutningen skuffende dens realisme til trods. Den har en tendens til at miste den nerve og intensitet, som ellers har været karakteristisk hele filmen igennem. Her burde man have dvælet mere ved begivenhederne, så konsekvenserne og det uforløste fik lov at efterlade et endnu stærkere indtryk.

Til overvejelse og refleksion
Hvordan ses det, at moren elsker sin søn?

Hvor går grænsen mellem en mors omsorg og indlevelse i sit barns tilværelse og overskridelse af barnets privatsfære og ret til selvbestemmelse?

Hvilket ansvar har faren og søsteren for situationens udvikling?

Giver filmen et realistisk billede af et familieforhold?

---