• DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Tema

11.08.2011

Midnight in Paris

Af: Lars Dahle
Forfatteren Gil besøger Paris sammen med sin forlovede, Inez. Gil tager på tidsrejser tilbage til 1920'ernes Paris og møder kendte kunstnere fra den tid.

Paris om morgenen er smuk. Paris om eftermiddagen er charmerende.  Paris om aftenen er fortryllende. Men - Paris efter midnat er magisk!

I denne romantiske komedie tager Woody Allen os med på en nostalgisk rejse til både nutidens og 1920'ernes Paris. Forfatteren Gil (Owen Wilson) fra Hollywood og hans forlovede, Inez (Rachel McAdams), er i Paris sammen med Inez' forældre. Forventningerne til Paris-rejsen er meget forskellige fra shopping til sightseeing, via fest og forretning til længslen efter byens glemte minder. Relationen mellem Gil og de tre andre er præget af uforløste spændinger og latente konflikter, uanset om det gælder kærlighed, kunst eller politik.

Gil arbejder på en roman om nostalgi. Det er et krævende projekt, både hvad angår form og indhold. Selv har han et nostalgisk forhold til mellemkrigstidens Paris med dens mange kendte tænkere, forfattere og kunstnere. Betegnende nok bliver Gil ved midnatstide aften efter aften inviteret på en tidsrejse tilbage til 1920'ernes Paris. Her får nutidsforfatteren Gil overraskende møder med legendariske personer som forfatterne F. Scott Fitzgerald og Ernest Hemingway samt malerne Pablo Picasso og Salvador Dali. Centralt står også Gils møde med den smukke Adriana, som længes tilbage til 1890'ernes Paris. Meget af handlingen sker i forfatteren Gertrude Steins intellektuelle salon.

Resultatet bliver en smuk, melankolsk og humoristisk film. Her udforsker Allen med stilsikker og legende hånd nostalgiens fristelser.

Baggrund
Amerikanske Woody Allen er en af vor tids mest kendte og produktive filmskabere. De sidste år har han lavet flere film fra europæiske storbyer som London ("Match Point"), Barcelona ("Vicky Cristina Barcelona") og nu sidst Paris. Åbningssekvensen i disse film er som regel smukke postkortmotiver fra den aktuelle storby.

"Midnight in Paris" var åbningsfilmen på årets filmfestival i Cannes og er blevet omtalt som en af Allens bedste film i lang tid. Filmen har en række kendte personer som skuespillere, deriblandt også den franske præsidentfrue og modellen Carla Bruni i en birolle!

En af Woody Allens styrker som filmskaber, ikke mindst i hans tidligere fase med storfilm som "Hannah og hendes søstre" og Små og store synder, er evnen til at sætte centrale eksistentielle temaer på dagsordenen. Denne film berører flere af de temaer, som er behandlet i tidligere film af Allen. Her kan det være oplagt at nævne kunst og kunstnerrollen (hvad enten det gælder forfatteren Gil eller filmskaberen Allen), virkelighed og fantasi (som i "Den røde rose fra Cairo"), samt nostalgi (som står for en romantisering af en tidligere tidsepoke).

Filmens skildring af 1920'ernes intellektuelle elite i Paris giver et fascinerende idéhistorisk indblik. En række af de besøgende i Gertrude Steins salon var repræsentanter for "the lost generation" - amerikanske intellektuelle, som var i frivilligt eksil i Paris. Mange af de kendte intellektuelle, vi møder i filmen - og deres livssyn, fik stor indflydelse på 1900-tallets udvikling inden for kunst, litteratur og filosofi.

Til refleksion
Hvordan er miljøskildringen af Paris, både i nutid og fortid?

Nostalgi står centralt i filmen både tematisk og filmisk. Hvordan skildres længslen efter "de go'e gamle dage" - og i hvilken grad genkender vi os selv i en sådan længsel?

Eksistentialisme betegner en opfattelse af, at livet grundliggende er meningsløst, men at den enkelte skaber en oplevelse af mening i sit eget liv gennem sine personlige valg. Woody Allen er ofte blevet omtalt som en eksistentialist. I hvilken grad ses spor af eksistentialisme i filmen?

Prædikeren i Bibelen omtaler menneskelivet som "endeløs tomhed, alt er tomhed". Efter en grundig udforskning af livet i al dens mangfoldighed konkluderer Prædikeren: "Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker!" Forankringen af livets mening findes kun hos Gud selv som skaber og dommer. Hvad er relationen mellem dette bibelske perspektiv og den grundliggende livsfølelse i denne Woody Allen-film?

Kilde: damaris.no




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer