Meet Joe Black

Af: Jacob Engholm Bøytler Rahbek
Døden tager menneskeskikkelse for at opleve livet på jorden, inden han henter en succesfuld forretningsmand med hjem.

Hvordan reagerer en overordentlig velhavende og succesfuld mand, når han ved, at han kun har kort tid tilbage at leve i? Kan man blive forelsket i døden, der har taget midlertidig bolig i en mands krop, og kan kærligheden være gengældt? Disse temaer er de centrale i denne følelsesmættede og lidt langtrukne film.

Den yderst velhavende, sympatiske og på alle måder succesfulde mediemongul William Perrish står overfor fejringen af sin 65-års fødselsdag, da han får helt andre ting at tænke på. Han hører nemlig gentagende gange en stemme, der taler til ham. I begyndelsen siger den blot ”ja”, men senere begynder den at citere fra en samtale William havde med sin yngste datter om kærligheden. William formår slet ikke at forholde sig til de forskellige spørgsmål, der opstår i forbindelse med hans fødselsdag, da stemmen fortsætter med at kontakte ham. Under en middag med familien fortæller stemmen ham, at han nu står uden for døren. William sender sin husholderske ud får at tjekke, og den er god nok. I første omgang vil stemmen ikke vise sig for William, men da det endelig sker, er det personificeret i en ung mands krop. Stemmen viser sig at være døden, der er kommet for at hente William. Døden har dog et ønske om at opleve livet på jorden og har derfor overtaget den unge mands krop. De to indgår en aftale om, at William viser døden rundt, og får dermed mulighed for at udskyde sin afgang fra jorden, under forudsætning af, at William ikke afslører hans sande identitet og desuden lader ham følge sig overalt.

Det tætte følgeskab af den ukendte og mystiske unge mand giver straks William problemer. I første omgang med under en middag at forklare overfor sin familie, hvem manden er, og hvad han hedder. William får efterhånden fremstammet, at manden hedder Joe Black, og den forklaring accepteres af alle, også af ”Joe” selv. Middagen bliver en pinlig affære, Joe aner tydeligvis ikke, hvordan han skal begå sig og er desuden meget fåmælt omkring sin egen person. Da Williams yngste (og foretrukne) datter Susan træder ind i lokalet, bliver historien yderligere kompliceret. Susan har nemlig tidligere på dagen mødt den unge mand på en kaffebar, og de to har gensidigt fattet interesse for hinanden. Det er dog tydeligvis en anden mand, Susan nu møder, end manden, hun blev fascineret af på kaffebaren.

Udover forberedelserne til fødselsdagen er William midt i at sælge sin medievirksomhed, sit livsværk. Efter en tid tæt sammen med Joe ændrer William dog mening og vil pludselig ikke sælge virksomheden alligevel til stor undren for virksomhedens bestyrelse og i særdeleshed hans måske kommende svigersøn og højre hånd Drew. Drews antipati for Joe er udtalt, og han går hurtigt i gang med, bag Williams ryg, at fortsætte forhandlingerne om salget af virksomhederne.

Som historien udvikler sig, bliver Joe og Susans forhold mere og mere intenst. Da det efterhånden går op for William, sker det til hans store utilfredshed. Måske ikke så underligt, eftersom han, som den eneste, kender Joes sande identitet.

Den fortsatte historie udspiller sig i rummet mellem døden og kærligheden, og det skaber selvsagt en noget speciel, og meget følelsesladet historie. Disse to store, og diametralt modsatte dele af livet skildres meget flot, og man kan dårligt undgå at blive grebet af historien, efterhånden som den skrider frem. Den giver god lejlighed til at få overvejet disse temaer, specielt filmens skildring af og spørgsmål om døden sætter tanker i gang.

Filmen varer næsten tre timer, og det er for længe. Man tager indimellem sig selv i at skele til uret, men holder man den lidt langtrukne midterste del af filmen ud, venter der en belønning i form af en god, følelsesmættet og overraskende slutning. Filmen bæres oppe af stærke skuespilpræstationer af specielt Anthony Hopkins i rollen som William Parrish og Brat Pitt i rollen som Joe Black.

---