Maze Runner: Infernoet

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En lille gruppe unge kæmper for deres liv i en verden, hvor en smitsom sygdom har forvandlet langt de fleste mennesker til dødbringende monstre. Kan de redde sig selv? Kan de redde verden?

EN VERDEN I RUINER
Dette er den anden film i Maze Runner-trilogien. Der er så mange steder, hvor man skal kende den første film for at forstå handlingen, at det ikke er anbefalelsesværdigt at se 2'eren, før man har set den første, The Maze Runner.

Vi møder den lille gruppe unge, der har været igennem nogle voldsomme test i Labyrinten (=The Maze). I slutningen af 1'eren opdagede de, at organisationen WCKD står bag labyrinten og har placeret de unge der for at teste dem og udvikle nogle særlige evner hos dem. Uden at røbe hele plottet kan jeg sige, at scenariet er apokalyptisk. En smitsom sygdom har lagt det meste af verden i ruiner. Alle inficerede forvandles til blodtørstige monstre, der overfører smitten til andre ved at bide dem. En klassisk zoombie-situation, dog med nogle ret hurtige zoombier. De få ikke-inficerede har forskanset sig i forskellige zoner og prøver desperat at finde en modgift eller i det mindste en vaccine. Den lille gruppe unge er udvalgt, fordi de er immune, og nøglen til løsningen må derfor ligge i deres kroppe.

Gruppen på flugt
Vi begynder med den gruppe, der efter de meget dramatiske episoder i slutningen af 1'eren nu er reduceret til 6 med Thomas (Dylan O’Brien) som leder. De opfatter WCKD som ond og flygter derfor fra dem. De bliver tilsyneladende reddet og får god forplejning i et center – men er det dybest set WCKD, der står bag det center? En stor del af spændingen i filmen går ud på at vurdere, hvem der er med, og hvem der er imod WCKD. Gruppen vælger at flygte fra centeret og begive sig ud i "Infernoet", der efter sigende skulle byde på et dødbringende klima, en masse smittede monstre – og måske en modstandsbevægelse, der kæmper mod WCKD. I løbet af filmen kommer to nye unge med i gruppen: Brenda (Rosa Salazar) og Ari (Jacob Lofland). De tilfører gruppedynamikken nogle nye træk.

To er ikke bedre end en
Filmen er naturligvis en 2'er og slutter da også på en sådan måde, at man kun kan gå og vente på den afsluttende film i trilogien. Måske med lidt blandede følelser. Hvor "The Maze Runner" havde en god dynamik og nogle meget overraskende plots, er efterfølgeren ikke nær så overraskende. Der er rigtig mange "nu løber vi alt, hvad vi kan, fordi der er nogle onde efter os"-scener – og her får man da noget action. Men det bliver hurtigt lidt trivielt. Selvfølgelig varieres det. Nogle gange er hele gruppen på flugt, andre gange kun en del af gruppen. Nogle gange er det mennesker, andre gange monstre, der forfølger dem. Men det bliver altså lidt kedeligt i længden. Og hvor den første film sluttede med en stor overraskelse, slutter film to med noget totalt forudsigeligt.

Er der mere end runner i den?
Er filmen simpelthen bare blevet til en runner-film, hvor flugten i vildt løb er det eneste, der prøver at bære den igennem, suppleret med lidt ven-fjende og lidt kærlighed og lidt sammenholds-romantik? Egentlig prøver den vel at opstille et etisk dilemma: skal de få genetisk heldige unge ofres for at fremstille den serum, der kan redde alle andre? De unge kæmper naturligvis imod – men hvis de har en alternativ plan til at redde andre end dem selv, fremgår det i hvert fald endnu ikke. Så hvem skal man egentlig holde med? WCKD, der tilsyneladende vil prøve at redde menneskeheden – eller de unge, der mest prøver på at redde sig selv? Filmen lægger klart sympatien hos de unge og beskriver WCKD som bedrageriske. Filmen svarer overhovedet ikke på det etiske dilemma, den prøver at opstille. Så: rimelig meget rod og runner. Lad os håbe, nummer tre kan rette op på noget af det. 

---