Masada (serie)

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Cirka 900 jøder nægter i 70'erne at overgive sig til romerne og holder stand på den næsten uindtagelige fæstning Masada på en klippe ved Det Døde Hav i Israel.

STÆDIGT ANGREB OG FORSVAR
Siger man Masada, vil mange vide, at det er en næsten uindtagelig fæstning, som Herodes byggede på en klippe ved Det Døde Hav i Israel. De cirka 900 jøder, der opholdt sig der i år 73 e.Kr. begik kollektivt selvmord. Men hvad gik der forud for denne hændelse? Det er, hvad denne tv-serie i fire afsnit handler om. Det er en filmatisering af Ernest K. Ganns historiske roman The Antagonists (modstanderne).

Romanen og filmen følger den udgave af beretningen om Masada, der var almindelig anerkendt for 30 år siden, og som især bygger på optegnelser fra Josephus Flavius, der var en samtidig krønikeskriver. Jøderne på Masada gik imod den romerske besættelsesmagt, og de blev hyldet som frihedskæmpere. Indtil for nylig aflagde israelske soldater troskabseden på Masada. Netop det er sat op som ramme for tv-serien, så første afsnit begynder med en dokumentarisk optagelse af, at israelske soldater i 1981 bevæger sig op på Masada, mens sidste afsnit slutter med, at de aflægger eden: "Aldrig skal Masada falde igen." Nyere forskning har skabt tvivl om, at der var tale om jødiske frihedskæmpere. Nogle mener, det var kriminelle, som var udstødt af det jødiske samfund.

En del af det historiske kan ikke diskuteres. Har man besøgt Masada, har man også set resterne af den rampe, som romerne byggede for at indtage fæstningen. Man har set resterne af de romerske lejre og den mur, som blev bygget hele vejen rundt om den enorme klippeknold for at holde stand mod belejringen. De enorme cisterner, forrådskamrene, forsvarsmuren og synagogen på toppen af Masada kan man også stadig se.

Det er sikkert ikke ret mange 30 år gamle tv-serier, der vil blive udgivet på dvd. Når man har gjort det med "Masada", kan der være flere grunde. Der er rigtig meget godt skuespil. Peter O'Toole som den romerske hærfører Silva er fremragende, men der er også rigtig mange andre flotte skuespilpræstationer. I betragtning af, at det er før computerens indtog i filmindustrien, er der mange storslåede scener. Enkelte gange kikser det med afstande og perspektiver, når det store maskineri skal rulles på plads, men det kan man let undskylde en film fra dengang.

Den grundlæggende fortælling er stærk. Det er Davids kamp mod Goliat. Frihedskæmpernes kamp mod den overvældende, stærke besættelsesmagt. Det er almindelige civilister mod det velsmurte, militære system med kæft, trit og retning. Ingen af de to lejre er skildret som rene helte. Både blandt jøder og romere er der uenigheder og intriger. Der er heltemod og svigt. Den romerske hærfører står som repræsentant for den hæderlige soldat, der ønsker at give fjenden en chance. Han er ikke ude på at underkue, men ønsker fredelig sameksistens. Naturligvis under det storslåede, civiliserede romerske overherredømme.

Efter de første to afsnit var der fire stjerner til serien, men de to sidste afsnit var tæt på at give den femte. Der så vi nemlig flere stærke scener, som sætter fokus på almenmenneskelige værdier og valg. Jødernes leder Eleazar kommer i tvivl om Guds interesse for deres situation. Det er skildret rigtig fint. Silvas splittelse mellem respekt for de heroiske jøder og sin pligt som romersk soldat er også flot skildret. Om det var heroisk eller noget andet at begå kollektivt selvmord for at fratage romerne sejren, præsenteres i filmen som et åbent spørgsmål. Nogle af filmens budskaber præsenteres i taler eller lange dialoger, som minder én om, at filmen er fra en tid, hvor teatrets indflydelse på filmmediet ikke var helt væk. Men det fungerer.

Det romantiske indslag i romernes lejr er en tilfangetaget jødisk pige, som bliver elskerinde for Silva. Hun er et meget dekorativt indslag i romerlejren. Hendes seksuelle ydelser er kun antydet, så det er ikke der, grunden til 15-års censuren skal findes. I de første afsnit er der er del kampscener og mord. Men de er meget teateragtige, og man ser stort set ingen åbne sår eller blod. På et tidspunkt bliver nogle jøder kastet op mod klippevæggen med en katapult for at fremtvinge en overgivelse. Vi ser katapulten blive affyret og hører ofrenes skrig. Men igen har instruktøren undladt enhver form for splatter. Det kollektive selvmord til slut er en meget stærk begivenhed, og man er ikke i tvivl om, hvad der sker. Men vi ser kun optakten og følgerne. Selve den blodige del bliver ikke vist.

Hvis man er interesseret i jødernes eller romernes historie, er "Masada" et oplagt valg. Kan man lide film, hvor eksistentielle spørgsmål sættes på spidsen, er den også god. Og kan man lide Ben-Hur, Quo Vadis og The Robe vil "Masada" også falde i god jord.

---