Marianne sæson 1 (serie)

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Ét er at skrive nogle populære gyserromaner om en heks. Noget andet er, når det pludselig bliver virkelighed. Emma må slås for sit og sine barndomsvenners liv i denne franske serie.

GYSERROMANER BLIVER VIRKELIGHED 

I nutidens Frankrig er unge Emma Larsimon (Victoire Du Bois) en succesfuld forfatter. Hun skriver om en heltinde, der slås med en dæmonagtig heks ved navn Marianne. Efterhånden bliver det forfærdelig klart for hende, at bøgerne ikke er hendes fiktion – men derimod den virkelige Mariannes måde at udbrede kendskabet til sig selv og derigennem øge sin styrke. Emma må sammen med sin assistent Camile (Lucie Boujenah) tage tilbage til sin barndoms havneby og sin vennekreds fra teenagetiden for at kæmpe mod Marianne. Her møder hun og Camile hurtigt madame Daugeron (Mireille Herbstmeyer), der er den person, Marianne for tiden har besat. Og så er kampen i gang.

Blandede bolsjer
Serien virker som en pose blandede bolsjer. Stemningen i filmen svinger hurtigt. Vennerne kan more sig sammen, flirte lidt og grine af små jokes – og øjeblikket efter er de involveret i en kamp på liv og død, ja vel endda mere end død. Byens præst er mildest talt ikke helt almindelig – men lad være med at bedømme ham på det første indtryk. En betjent med speciale i okkultisme er en anden lidt bizar person, der forsøger sig med en voldsom sammenblanding af kristen og jødisk mystik, blandet med en hel del vrøvl og nogle ghost-buster-remedier. Undertiden går handlingen langsomt og i små detaljer, og undertiden er der både naturlig og overnaturlig voldsom action. Gennem seriens afsnit oprulles Emmas fortid, hvor hendes barndomsvenner og hendes forældre har spillet afgørende roller i Emmas liv – og i Mariannes indtrængen i Emmas forfatterskab og sind. Mariannes historie får vi også hen ad vejen. Men for det meste møder vi hendes aktiviteter, der går ud på at besætte folk og tage noget fra dem. Typisk tager hun deres liv ved at drive dem til selvmord.

Kernen
Hvad er mon egentlig kernen i denne serie? Egentlig oplever jeg serien som ret banal og rodet – og alligevel kunne den holde mig fanget. Måske fordi kernen er noget omkring identitet og selvværd og at turde gøre noget for ikke at svigte andre. Nogle af disse dybere temaer kommer i hvert fald ret meget frem især i den sidste halvdel af serien. Det overnaturlige kan forstås lige så bogstaveligt, som det egentlig antydes med den katolske præst og de mange voldsomme oplevelser af overnaturlig art. Men da der ikke er megen autenticitet i fremstillingen i forhold til virkelighedens dæmoner og den katolske kirkes svar på disse, er det nok mest for at lave noget spænding og for at have et symbolsk udtryk for de kræfter, der kan styre et menneske – både til en hurtig succes og til et brat fald. De kræfter, der kan trække mig bort fra mine nærmeste og endda ligefrem skade dem direkte. Alt dette afspejles i Emma. Hun spilles af en lidt atypisk kvindelig hovedrolle, der formår at samle hele posen med blandende bolsjer og kun dele tilpas mange ud ad gangen.

Der er noget vold og en ganske lille smule sex og så en del uhygge – så Netflix's 16 år er en fin grænse. Se den endelig med fransk tale og danske undertekster – det er dels et flot sprog, og dels ser det kikset ud med engelsk tale, der slet ikke kan mundsynkroniseres med fransk!

Kan ses på Netflix

---