Marco effekten

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En østeuropæisk dreng ved navn Marco er illegalt på vej til Danmark i et tog. Han er uvidende om, at hans ankomst til Danmark vil udløse voldsomme effekter på mange niveauer.

DE RIGE OG DE FATTIGE 

Vi er nået til filmatiseringen af den femte bog i Jussi Adler-Olsens krimi-serie om vicekriminalkommissær Carl Mørck, (Ulrich Thomsen) der arbejder i politiets afdeling Q – afdelingen for henlagte kriminalsager. Sammen med sin assistent Assad (Zaki Youssef) og sin sekretær Rose (Sofie Torp) graver han sig ned i en sag, der har berøring med voldsomme kræfter i samfundet: En anerkendt nødhjælpsorganisation, et ministerium, nogle stenrige danskere og nogle østeuropæiske håndlangere. I forhold til sidste film er der nye kræfter i alle hovedroller, så nu får vi fortolket de kendte figurer på en lidt ny måde. Men Carl er stadig lidt indadvendt og uudgrundelig, Assad er stadig handlekraftig, ligesom Rose, og de to leverer en del af filmens fremragende tørre humor, der også gav bonus i den rimeligt tætpakkede biografsal, hvor jeg sad.

Krimi og etik
Som i de andre film i serien, er der en krimi-gåde, der skal optrævles og et etisk dilemma, der berøres. Krimi-gåden begynder med en pædofilianklaget mand, der er forsvundet sporløst. Det etiske aspekt er denne gang hjælp til udviklingslande. Organisationer som Danaid (hvis skurkagtige leder spillers af Anders Matthesen) kanaliserer i samspil med underrigsministeriet hvert år mange penge til humanitær hjælp i fx Afrika. Men også i den slags organisationer og ministerier kan der være brodne kar, ligesom der kan være det ude i de lokalområder, hvor hjælpen skal effektueres. Det er dårlig motivation for giversindet hos danskerne, hvis det kommer frem, at mange af pengene forsvinder i de forkerte hænder. Derfor mørklægges sager af den slags ofte, får vi at vide i filmen. Men naturligvis kan man ikke i længden holde noget skjult for Carl Mørck og hans team.

Lidt skuffende
Måske er jeg bare ved at have fået nok af netop denne type krimi. Eller også er der noget andet, der gør, at jeg oplevede en vis afmatning ved at se filmen. På vej ud kunne jeg høre, at jeg ikke var den eneste, der havde den fornemmelse. De fire første film har været stærke publikumsmagneter, og sådan vil det nok også gå med denne. Jeg håber ikke, folk bliver lige så skuffede, som jeg blev. Om det er de nye skuespillere, ved jeg ikke. Jeg synes egentlig, de er tro mod deres forgængere. Måske er det plottet?

Hvor filmen begynder meget langsomt med mange lange stemningsklip og slutter med, at forbryderne nærmest løser det hele selv i et brag af en slutning. En slutning, som Mørck og kompagni måske har fremprovokeret – men det virker imidlertid slet ikke oplagt, at handlingen nødvendigvis måtte slutte sådan. Det virker næsten som om, at nu er filmen godt nok blevet lang, og vi har ikke løst mysteriet endnu – hvordan får vi det hele løst på få minutter? Måske påvirker det mig, at humanitær hjælp til Afrika står mit hjerte nær, og at mit kendskab til den danske indsats fortæller mig, at svindel i den størrelsesorden, som filmen beskriver, er total urealistisk. Det er vores sikkerhedssystemer i Danmark for gode til – og det håber jeg også, biografgængerne er klar over, selv om filmens fiktion altså leger med noget andet.

Jeg ved det ikke. Men selv om jeg nød meget undervejs, blev mine forventninger ikke helt indfriet.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---