Maestro

Af: Ida Koefoed Nielsen
Fortællingen om den verdensberømte komponist Leonard Bernstein, hans kunstneriske virke og turbulente privatliv. “Maestro” er nomineret til 7 Oscars, bl.a. bedste film.

KUNSTENS PRIS 

“Maestro” er et biografisk drama instrueret af Bradley Cooper, som også spiller hovedrollen som den verdensberømte komponist Leonard Bernstein, hvis liv filmen omhandler. Vi følger Bernstein fra hans livsforandrende koncert ved New York Philharmonic Orchestra, der blev startskuddet til hans store karriere, til hans alderdom, hvor han ser tilbage på sit begivenhedsrige liv.

Trods de mange resultater Bernstein opnår i sin lange karriere, er der meget lidt fokus på disse i filmen. Der er i stedet fokus på forholdet mellem Bernstein og hans ægtefælle og livsledsager gennem næsten 30 år Felicia Montealegre. Et turbulent forhold, der udfordres dels af Bernsteins karriere og ambitioner, som Felicia lever i skyggen af, og dels i mindst lige så høj grad af det faktum, at Bernstein er homoseksuel og har mange åbenlyse affærer.

Imponerende filmhåndværk og skuespil
Filmisk er “Maestro” en imponerende film. Man kan virkelig mærke, at der er lagt et enormt stykke arbejde i at få skabt denne film. Især Bradley Cooper skal have ros her. Han har lagt liv og sjæl i denne film og rolle - og han gør det virkelig godt. Han har et godt filmisk øje. Billederne er knivskarpe og lyden er ligeså. Skuespilpræstationerne er filmens helt store styrke. Bradley Coopers præstation er virkelig imponerede. Han har været meget opsat på at fange Bernsteins mimik, kropssprog og hans måde at dirigere på. Det må man sige, at han er lykkes med. Også fra Carey Mulligan, der spiller filmens anden store karakter, Felicia Montealegre, er skuespillet imponerede og ikke til at sætte en finger på. Cooper og Mulligan har god kemi, hvilket er vigtigt, når der stort set kun er dem til at bære historien.

Usympatisk hovedkarakter
Trods det imponerende skuespil er det netop Bernstein som karakter og filmens historie, der er "Maestros" største svaghed.

Karakteren Bernstein udstråler så meget kunstnerisk arrogance, at det er på grænsen til det karikerede, og hans selviske tilgang til livet og menneskene omkring ham gør, at man har svært ved at holde af ham. At en karakter er usympatisk, gør ikke i sig selv, at karakteren er dårlig. Der skal dog være noget ved dem, der vækker en lille smule sympati eller forståelse for deres handlinger. Det er meget svært at finde ved Bernstein. Især hans mange affærer vækker antipati. Ikke fordi det er med mænd, men fordi Bernstein ikke på noget tidspunkt viser etiske kvaler eller omtanke for, hvad hans handlinger har af konsekvenser for hans hustru, familie eller for den sags skyld den anden mand. Der er ingen indre splittelse eller kamp, og det er ærgerligt, for dét kunne ellers have været interessant. Citatet af Bernstein i filmen indkapsler meget godt hans karakter:

"... I takt med at døden nærmer sig, mener jeg som kunstner, at man bør smide alt bort, som begrænser en. Og en kunstner bør insistere på i sin sidste tid at skabe i fuldstændig frihed. Og derfor må jeg gøre det. Jeg må leve resten af livet, uanset hvor langt eller kort det bliver, præcis som jeg ønsker."

Hvor er historien?
Det, at der ikke er nogen kamp eller splittelse, gør også, at der er meget lidt udvikling i Bernsteins karakter. Det er faktisk først i de sidste 30 minutter af filmen, da en livskrise indtræffer, at Bernstein for første gang viser omtanke og ofrer sig for andre end sig selv. Det er altså meget sent, at hans karakter og historien bliver interessant. Mulligan, som Felicia, er mere interessant at følge, fordi hun så mange gange i filmen netop er splittet. Hun er kvinden, som opgiver sin karriere for at støtte sin elskede, talentfulde, men også fraværende og selvcentrerede mand. De beslutninger, hun træffer, og de ofre hun bringer, hjælper til at gøre filmen mere interessant.

Det er dog stadig helt grundlæggende svært at finde ud af, hvad filmen egentlig vil. Alt dette tilsammen gør, at man sidder tilbage med en lidt tom fornemmelse.

Så alt i alt er “Maestro” en meget flot og velkonstrueret film, som desværre mangler historie og retning.*

Kan ses på Netflix

---