Mænd der hader kvinder

Af: Mikael Arendt Laursen
For en gangs skyld er det lykkedes at lave en film, der på alle måder lever op til den bog, den er baseret på.

Forventningerne er altid store, når man går i biografen for at se filmatiseringen af en bog, der er bestseller i adskillige lande. Og oftest forlader man salen med en lidt blandet smag i munden, da det stort set aldrig lykkes helt at få bogens univers overført til det store lærred på en helt troværdig måde. "Mænd der hader kvinder" er en af de få undtagelser for denne regel. Bog og film går hånd i hånd og styrker gensidigt hinanden. Det er rigtig flot gået af instruktør Niels Arden Oplev og hans hold.

I filmen møder vi den gamle patriark i Vanger-koncernen Henrik Vanger, der gennem 40 år forgæves har forsøgt at opklare mordet på sin niece Harriet Vanger, der forsvandt en sommerdag i 1966 - bare seksten år gammel. Da tiden så småt er ved at rinde ud for den gamle mand, ansætter han den kontroversielle journalist Mikael Blomkvist til at løse mysteriet. Han flytter ind i gæstehuset ved Vanger-koncernens herregård og tager fat på de mange dokumenter i sagen, som Henrik Vanger gennem tiden har samlet sammen. Snart lykkes det Mikael at finde nogle nye spor, og inden længe hvirvles den umyndiggjorte, unge, kæderygende super-hacker Lisbeth Salander ind i sagen som hans meget kompetente assistent. Herfra tager historien hurtigt fart, og opklaringen fører Mikael og Lisbeth i en retning, som på alle måder kommer bag på familien Vanger.

Sammenlignet med bogen er filmen naturligvis fokuseret på den primære handling, hvorfor en række bipersoner og handlingsforløb naturligvis er skåret væk. Alligevel føler man sig med det samme hjemme i Oplevs univers, hvor hele scenografien og valget af skuespillere på alle måder virker troværdigt på mig. Ja, sådan skal det bare være! På intet tidspunkt sad jeg tilbage med fornemmelsen af, at en person eller en scene i filmen var helt anderledes, end jeg syntes, den burde være efter at have læst bogen. Det er meget flot!

Både Michael Nyqvist i rollen som journalisten Mikael Blomkvist og Noomi Rapace i rollen som Lisbeth Salander gør det rigtig godt. Noomi Rapace bør om nogen fremhæves som den, der i særdeleshed formår at give sin romanfigur liv på en unik og særdeles troværdig måde. Hun er ganske enkelt Lisbeth Salander! Det samme gælder i langt overvejende grad også de andre figurer i filmen: Henrik Vanger, nevøen Martin Vanger, den skrækkelige formynder Nils Bjurman og også flere af de andre personer i Vanger-familien. De svageste led er nok Ewa Fröling i rollen som Harriet Vanger og Lena Endre, der spiller Mikael Blomkvists kollega Erika Berger. Begge de to kvinder har en fremtrædende rolle i Stig Larssons romanforlæg, og den styrke har ingen af dem i filmen.

Teknisk set er "Mænd der hader kvinder" en særdeles velproduceret film. Instruktøren har selv hentet inspiration fra filmen "Ondskabens øjne" ("Silence of the Lambs"), da han valgte stilen for filmen. Denne inspiration kan man godt fornemme, men Oplev kopierer ikke blot en stil fra en velproduceret, amerikansk thriller - han tilfører den så meget skandinavisk touch og kvalitet, at den sagtens kan stå selv og på ingen måde står i skyggen af sit amerikanske forbillede. Den rå stil og skiftet mellem krybende uhygge og hæsblæsende biljagter holder dig fanget hele filmen igennem, så de mere end to timer flyver af sted. Der er arbejdet meget kreativt med fokuseringer, dybdeskarphed og andre filmiske virkemidler, så helheden er særdeles vellykket. Flere af de mørkeste scener i filmen er filmet på en måde, som bedst kan sammenlignes med fotos taget med en lidt rigeligt høj ISO, hvilket gør billederne lidt grove. Her er det absolut ikke noget minus, da det blot forstærker filmens rå udtryk på en overbevisende måde. Skal jeg være lidt kritisk i forhold til det tekniske, blev jeg måske lidt træt af de mange close-up's af filmens personer. Nogle af disse var for ekstreme efter min smag. Men det er småting. Læg også mærke til filmens soundtrack, som er en fantastisk flot blanding af klassiske toner og elektronisk lyd. Flot!

Kan jeg så uden forbehold anbefale enhver at se denne film? Her er svaret klart nej trods tekniske og skuespilmæssige præstationer i verdensklasse.

"Mænd der hader kvinder" er en særdeles barsk historie, og Oplev har ikke lagt fingre imellem. Vi bliver vidner til ekstrem vold, voldsomme sexuelle overgreb, åbenlyse sexscener, tortur, sadisme og nærbilleder af myrdede kvinder, hvilket er hård kost for de fleste. Har du læst bogen, ved du, hvad du kan forvente. Det er bestemt ikke en historie for alle og enhver - og filmen når endda ikke omkring alt det, som bogen faktisk beskriver. Men vi er tæt på, og det er meget barskt. Hermed ikke sagt, at filmen svælger unødvendigt i ekstrem vold eller på anden måde overdriver sit udtryk i forhold til de sexscener, der er med. Men volden og sexscenerne er der, og disse dele er meget dominerende i hele filmen. Jeg oplever heller ikke, at filmen på nogen måde forherliger vold eller sex - snarere tværtimod. Volden og de sexuelle overgreb bliver fremstillet præcist som det, de er: afskyelige, onde og på alle måder frastødende. Men derfor er det alligevel meget barskt at se på og bestemt ikke noget, enhver skal se.

En række mord knyttes også til hver deres bibelcitat, hvilket også kan virke stødende for nogen. Jeg mener ikke, at man på nogen måde træder på hverken Bibelen eller kristne ved den måde, disse bibelcitater er brugt på. Derfor ser jeg ikke dette som et problem.

Har du fået lyst til at se filmen? Hvis du har, så vil jeg ønske dig en rigtig god tur i biografen. "Mænd der hader kvinder" er en bragende god film. Og har du her fået bekræftet dine værste anelser om, at dette er en film, som du bør holde dig langt væk fra, så bliv endelig hjemme. "Mænd der hader kvinder" er ikke en film, man bare ser, så træf din egen beslutning - og hold fast i den!

---