Lykkeland sæson 1 (serie)

Af: Lars Dahle
Flot norsk dramaserie om olieeventyret i Stavanger fra 1969 til 1972. En rivende samfundsudvikling, som får store konsekvenser for landet og regionen både økonomisk og religiøst.

FRA MISSIONSBY TIL OLIEHOVEDSTAD 

NRK's storsatsning i efteråret 2018 var utvivlsomt "Lykkeland". I løbet af otte episoder drages vi ind i den dramatiske begyndelse på det norske olieeventyr. Scenen er Stavanger fra 1969 til 1972. Vi møder fire unge mennesker, som kastes ud i en rivende samfundsudvikling med store konsekvenser for byen, regionen og landet som helhed.

I de tre første episoder kommer vi tæt på de fire hovedpersoner Christian, Anna, Toril og Jonathan. Skibsredersønnen Christian er dykker på en platform, som foretager prøveboringer. Han er dygtig til sit arbejde, men som person både impulsiv og usikker. Hans forlovede Anne, som kommer fra enkle kår i Ryfylke, er ambitiøs og ressourcestærk og arbejder som sekretær for den kendte politiker Arne Rettedal. Toril er vokset op i et frikirkeligt hjem i Stavanger og arbejder i rederifamiliens konservesfabrik. Da det bliver kendt, at hun er gravid med en amerikansk oliearbejder, presses hun til at gifte sig med en styrmand fra menigheden. Den sidste i den unge kvartet er Jonathan, en verdensvant og charmerende amerikansk jurist, som arbejder for Phillips Petroleum.

Dyreste norske serie
Dette fascinerende periodedrama, med den engelske titel "State of Happiness", vakte opsigt under den nyetablerede seriefestival i Cannes i april 2018. Hele 130 TV-serier var meldt til, og den norske produktion var en af ti udvalgte serier, som kom med i selve hovedkonkurrencen. Dette resulterede i en pris - både for bedste manuskript og for bedste musik. Serien, som er produceret af Maipo Film, er også en af de dyreste norske serier gennem tiderne, med et budget på omkring 96 mio. kroner.

Det er interessant i dagens mediesituation, at NRK valgte at sende serien som ugentlige episoder i traditionel, flow TV. Dermed må vi som seere "have en god del tålmodighed", for nu at citere hjemmesiden Serienytt. Episoderne suppleres med interessante og informative "faktatjek" på nrk.no, hvor vi får hjælp til at skelne mellem fakta og fiktion. Her møder vi virkelig NRK som public service-kanal med en god portion folkeoplysning.

Men hvilken betydning har en sådan TV-serie? Dagbladets kommentator Andreas Økland giver et tankevækkende svar: "Norge har brug for en serie som "Lykkeland". De fleste mordmænd har behov for et mere menneskeligt syn på olieindustriens hovedstad." Økland hævder, at olieindustriens egen glorificering har skabt et polariseret billede: "For dem, som er tæt på, bidrager det til endnu mere stolthed. For dem, som står langt borte, bidrager det bare til yderligere karikering af en selvgod og pengestærk industri og region." Han påpeger, at Norge har været udsultet på populærkulturelle fortællinger, som skildrer "olie" på en seriøs måde, og at serien derfor fylder et gabende tomrum i norsk populærkultur.

Troværdig historieskrivning
TV-serien "Lykkeland" lader os altså komme tættere på historien bag olieeventyret i Stavange, gennem levende skildringer af enkeltpersoner og miljøer. Fiktionen opleves i høj grad troværdig, og dermed udfyldes billedet fra den traditionelle historieskrivning. Olieeventyret får her et ansigt, både menneskeligt og lokalhistorisk.

Serien viser, at missionsbyen Stavanger måtte tage et opgør med kristen tro og traditionelle kristne værdier for at kunne tage springet over i det tillokkende lykkeland. Særlig tydeligt bliver det i skildringen af det strenge og livsbegrænsende frikirkelige miljø. Følgende replik fra Rettedal under en livlig debat i bystyret er da også betegnende: "Hvorfor har vi denne diskussion i Jesus-byen, Norges fattigste by?" Om senere episoder vil vise et mere positivt billede af kristen tro, må tiden vise. Der burde være nok at tage af.

Har olie gjort nordmændene lykkelige
Titlen på serien rejser også et væsentligt spørgsmål om det norske folks grundlæggende livsideal som fællesskab og nation. Er titlen "Lykkeland" bogstavelig ment? Olien førte til en enorm samfundsomvæltning og en formidabel velstandsøgning. Ikke bare i Stavanger-regionen, men i hele landet. Men har "olie" gjort nordmænd til et lykkeligere folk? Eller ligger der måske en antydning af ironi i titlen? Der er grund til at forvente, at de efterfølgende episoder vil give tætte møder med lykkerusen over det sorte guld, men også vise noget af velstandens skyggeside. Spørgsmålet er imidlertid, om serien vil berøre relationen mellem sand lykke og praktisk materialisme.

I sin bog Storeulvsyndromet - jagten på lykken i overflodssamfundet (2008) gengiver Thomas Hylland Eriksen denne uovertrufne formulering af sangeren og forfatteren Ole Paus om materialismens tomhed: "Vi har alt, men det er også det eneste vi har." Norge rangerede som nummer to på lykkeskalaen i verden i 2018, men hvad så?

Linjen i bønnen i Ordsprogenes Bog kapitel 30 er tankevækkende: "Giv mig hverken armod eller rigdom, men giv mig det at spise, der tilkommer mig, for at jeg ikke skal blive så mæt, at jeg fornægter dig og siger: 'Hvem er Herren?'  og 'for at jeg ikke skal forarmes og blive en tyv og krænke min Guds navn." Mon vi beder denne bøn i lykkelandet Norge.

Kilde: snakkomtro.com (Damaris.no)

Kan ses på DRTV indtil 31/12 2025, hvor også sæson 2 kan ses.

---