STOR MUSIKER ELLER SINDSYGT GENI?
Filmen handler om den amerikanske sanger og komponist Brian Wilson, der var den musikalske drivkraft bag bandet "The Beach Boys". Bandet havde i 1960'erne kæmpesucces med deres lette popmusik, som var præget af deres lyse stemmer, iørefaldende melodier og flotte vokalharmonier. I lange perioder var Wilson ikke aktiv i bandet på grund af store psykiske problemer kombineret med et voldsomt narkotikamisbrug.
En af Wilsons mest kendte sange er God Only Knows – en titel, som filmselskabet også leger med på filmens cover med følgende sætning: Brillant musician or insane genius? God only knows. Sangen spiller i øvrigt også en rolle i en af filmens bedste scener, hvor den unge Wilson sætter alt sit talent ind på at komponere sangen, for derefter bare at blive nedgjort på det groveste af sin utilregnelige og brutale far.
I filmens begyndelse møder vi den modne Brian Wilson (John Cusack), der er ved at købe en bil af Melinda Ledbetter (Elizabeth Banks), en kvindelig sælger, som senere viser sig at blive en vigtig redningsplanke for Wilson. Allerede i denne scene får vi en fornemmelse af, at Wilson er psykisk uligevægtig, hvilket også bekræftes af, at han altid har en "bodyguard" på slæb - som tilsyneladende er hyret af psykologen, som behandler ham.
Wilson indleder et forhold til Melinda, som han fortæller sin historie til. Af samme årsag bevæger filmen sig mellem nutid og fortid. I løbet af filmen tager den nutidige historie imidlertid mere og mere over, hvor vi følger Wilsons stigende psykiske problemer. Samtidig står det klart, at Wilson er let offer for en lunefuld og magtfuld psykolog, som ikke skyr nogen midler for at bevare kontrollen over ham. Rollen som psykolog er tildelt Paul Giamatti, som er filmens dramatiske højdepunkt.
Den unge Wilson spilles af Paul Dano, som gør det okay uden at brillere. John Cusack kæmper med karakteren som den modne Wilson, men helt troværdig bliver hans præstation ikke.
Alt i alt virker filmen ikke vellykket. En medvirkende er årsag er for mig at se, at instruktørens forsøg på at skildre bandets syrede livstil gennem nogle konstruerede "gamle" filmklip, ikke virker troværdige og engagerende for tilskueren.