Lost in the Sun

Af: Ketty Dahl
En roadmovie om et særpræget venskab mellem to ensomme eksistenser. Desværre fænger filmen ikke. Mange er uden tvivl stået af inden slutningens gode pointer.

TO DER HOLDER SAMMEN

Filmen "Lost in the Sun" starter i en amerikansk købmandsforretning. Købmanden sigter med et gevær på en mand, som han genkender som den ene af et røverpar. Røverparret består af manden, John, og teenagedrengen, Lewis. John tilbyder købmanden at fortælle sandheden om, hvordan han og Lewis er endt i denne situation i håb om, at Lewis må få en chance til. Og herefter glider filmen over i et langt flashback til, hvad denne sandhed så rummer.

Teenagedrengen Lewis' mor dør, og Lewis skal sendes til sine ukendte bedsteforældre i New Mexico. Ved morens begravelse dukker manden John op. Det antydes, at han på en eller anden måde ved mere om Lewis, end han vil fortælle, og han tilbyder at køre Lewis til bedsteforældrene. Det bliver starten på et meget lang road-trip. Det viser sig, at John har en kriminel fortid og stadig kæmper med en stor gæld. Undervejs involverer han Lewis i væbnede røverier af småhandlende og biltyverier, men der opstår også efterhånden et særpræget venskab mellem disse to ensomme eksistenser, der tvunget af omstændighederne, er nødt til at holde sammen.

Triviel roadmovie
Filmen er som sagt en roadmovie, hvilke - efter min mening - har en tendens til at blive trivielle, og denne formår ikke at tilføje genren noget nyt. Faktisk når man næsten en time ind i den, inden handlingen for alvor begynde at fænge, og personerne at blive interessante - på det tidspunkt vil mange ganske givet være faldet fra. Først til sidst bliver skildringen af venskabet mellem mand og dreng så vedkommende, at man tænker, at det var godt, at man holdt ud. Men filmen rummer for så vidt ikke noget, der ikke er set før. Det er en lang og træg rejse gennem falmede amerikanske sydstater.

John er en rodløs, bange og ensom mand med en blakket og rodet fortid. Han både bruger og forbruger mennesker omkring sig, så de tjener hans eget formål. Han er på flugt, men måske mest fra sig selv. John siger, at han ved, han har begået mange fejl i sit liv, og efterhånden, som han er blevet ældre, har fejlene hobet sig op til en ubærlig byrde, men han skyder ikke skylden for disse fejl på andre eller på samfundet. De er hans fejl, han har bare måttet erkende, at nogle gange kan et menneske ikke ved egen hjælp eller indsats lave om på sig selv. Heri er der jo en kristen pointe. John er på en rejse, men måske mest af alt på en indre rejse efter at være det menneske, han er skabt til at være. Et ordentligt menneske, et kærligt menneske, et ansvarsfuldt menneske.

Slutning med eftertanke
Slutningen viser, at han på trods af sine mange fejl har lært noget af sin rejse og er parat til at bringe et offer for Lewis' skyld. Set i et kristent perspektiv er vi alle en del af den rejse, men må erkende som John, at vi ikke ved egen indsats, når frem til det, vi skulle være, og at vi dybest set ikke selv kan holde ud at bære på byrden af vore fejl og mangler. Kun Kristi kærlighed og tilgivelse kan gøre os til dem, Gud ønsker, og sætte livsforandrende spor i os.

Filmen er desværre for langtrukken og forudsigelig, og den har hele vejen en tristesse over sig, men den har bestemt også sine gode momenter, og holder man ud til det sidste, får man også en fin og seværdig oplevelse ud af den med ting til eftertanke. Den siger noget om i det mindste at prøve at efterleve, hvad ordentlighed er. Noget om at tage ansvar og ofre på sig. Gør man det, så er der håb forude, - så er man på rette vej til at nå hjem.

Kan ses på blockbuster.dk.

---