Logan

Af: Carsten Riis Jensen
Filmen er for dig, som elsker X-Men universet, og som kan klare, at filmen er ret voldsom i modsætning til mere "familievenlige" og nu nærmest klassiske X-Men film.

EN GENRE I UDVIKLING

Det er sjovt som science-fiction og superheltefilm har det med at udvikle sig. Tænker man "klassisk" superheltefilm, så tænker man klart definerede skurke og helte, og heltene er klædt i genkendelige superheltedragter med tilhørende kapper og personlige logoer.

Sådan var det og ér det også med den efterhånden lange serie af film om superheltene "X-Men". De er mutanter – enten af Guds nåde eller som Guds straf – og bruger dels deres kræfter til at hjælpe menneskeheden, og dels til at bekæmpe hinanden indbyrdes. Det er farvestrålende og actionfyldt. Vel at mærke "familievenligt" actionfyldt.

Men så kommer der en gang imellem en film i disse superhelteserier, hvor instruktør og manuskriptforfattere prøver noget nyt.

Det skete med filmene om Batman, instrueret af Christopher Nolan. Det er "realistiske" film, og de er mørke, dystre og ganske voldelige. Der er mere fokus på den "menneskelige" side af superheltene, og i flere tilfælde ser vi mere heltene uden end med deres superheltekostumer på.

Mere realistisk og voldsom
Denne genrefornyelse, som begyndte med Christopher Nolan, rammer nu også X-Men. Og sikke en film, det er blevet til!

"Logan", som handler om de to mest kendte X-Mens alderdom og endeligt (Professor X og Wolverine), hvor handlingen netop er uden kostumer, er mere realistisk i fremtoning, fortælleform, osv. Og så er den faktisk temmelig voldsom og voldelig! Jeg sad adskillige gange og tog mig selv i at udbryde: "Hold da op!"

Har man fulgt X-Men serien, og holder man af filmene og hele X-Men universet, så er "Logan" en uundgåelig film. Det forklarer også, hvorfor jeg giver filmen næsten topkarakter. Den afrunder på flotteste måde – og i en stil, der blander The Dark Knight med Mad Max: Fury Road – de to vigtigste X-Men's fælles historie. Den introducerer os samtidig for et "nyt" univers, eller i hvert fald en industriel udvikling af genmanipulerede mutanter, hvis eksistens X-Men ikke kendte til … og så er det en 11-årig pige, der spiller hovedrollen, sammen med Hugh Jackman.

Trætte og syge helte
Det er en træt, træt og voldsomt slidt Wolverine, vi møder i "Logan", og en ditto sygdomsramt Professor X (Patrick Stewart). De spiller rollerne godt … nu ikke som friske og heltemodige, men som trætte, slidte og syge. Hvad der skal få dem til at gøre en sidste, fælles indsats, er mødet med førnævnte 11-årige pige, som vender op og ned på deres verden.

"Logan" er, som én har udtrykt det, en tilbagevenden til de rå, barske og beskidte Clint Eastwood-film fra 1970’erne.

Jeg kan egentlig kun konkludere med at sige, at filmen er for dig, som elsker X-Men universets historier og film, og for dig, der kan klare, at filmen faktisk er temmelig voldsom og voldelig, i modsætning til de mere "familievenlige", nu nærmest klassiske X-Men film.

---