KUN ÉN GANG
Dette er i ordets mest bogstavelige forstand en roadmovie. Hele filmen udspiller sig i en bil, hvor én person kører. Han stiger aldrig ud af bilen, og ingen stiger på undervejs. Men mere end ti personer spiller alligevel med gennem hans mange telefonsamtaler med dem. Hans bil har et display, så vi kan følge med i, hvem han nu ringer til eller ringes op af, så det er nogenlunde overskueligt, selv om der er rigtig mange samtaler i løbet af de par timers kørsel en sen aften.
Mange opgaver
Føreren er Ivan Locke (Tom Hardy), der af alle vil blive beskrevet som en usædvanlig pålidelig fyr med styr på det hele. Det gælder på arbejde, hvor han som højt anerkendt bygningsingeniør næste morgen skal stå for en støbning af et fundament, der har historiske dimensioner. Hans pålidelighed gælder også i familien, hvor hans kone og børn elsker ham. På ét øjeblik ramler hele Lockes verden sammen. Da årsagen afsløres ret hurtigt i filmen, kan jeg godt røbe den her. På et job langt væk fra hjemmet kom han én gang til at gå i seng med en kollega. Det er der kommet at barn ud af. Egentlig er der længe til termin, men pludselig ringer hun og siger, at fødslen er i gang. Locke afbryder sit arbejde og begynder straks at køre til fødestuen i London. Undervejs har han tre vigtige opgaver:
Han skal have sit vigtige lederjob overdraget til en anden, så den afgørende støbning tidligt om morgenen forløber, som den skal.Han skal have fortalt sin kone og børn, hvorfor han ikke kommer hjem i nat.
Han skal have beroliget den fødende kvinde, der er meget ensom og bange.
Den fattede mand i livskrise
Jeg skal ikke røbe for meget omkring disse tre tråde, der hver for sig er oplevelsen værd. Gennem korte telefonsamtaler beskrives relationerne og udviklingen i dem. Kan man læse lidt mellem linjerne, oprulles der rigtig meget livshistorie på ganske kort tid. Locke er for det meste meget fattet og rolig og har en tro på, at han som sædvanligt kan stole på sit fundament. Denne gang ikke det støbte i beton, men det, han har bygget op i sit eget liv. Undervejs sker der dog så mange rystende ting, at man mærker, at fundamentet rokkes. Han fyres fra jobbet. Hans kone vil skilles. Hans børn forstår ingenting. Den kvinde, der nu føder hans barn, er ham komplet fremmed, og han har ingen følelser for hende andet end medlidenhed.
Utroskab
Den urokkelige mand, der kan rokkes, er vel filmens ene hovedmotiv. Det andet, der slynger sig sammen med det første, er utroskab. Locke påpeger over for sin kone, at det kun var denne ene gang. Og det kan vel ikke ødelægge alt det, de har bygget op gennem mange år? Hendes svar bliver i løbet af aftenen: "Jo, det kan. Den altafgørende forskel omkring utroskab er ved "aldrig". Ikke ved "kun èn gang"." Ligesom Locke over for sin medarbejder beskriver, hvordan bare en enkelt fejl i fundamentet kan blive til en revne på en centimeter, der så kan få hele bygningen til at falde sammen. Én nats utroskab kan være denne skæbnesvangre fejl i livets fundament.
Faderen i Helvede
Der er en fjerde tråd, der også er spændende. Locke snakker med sin afdøde far. Han kigger i bakspejlet, når han gør det, men vi ser, at bagsædet er tomt – så det er ikke en spøgelsesfilm. Men hans enetale til faren er meget sigende. Locke ønsker, at han kunne grave ham op og vise ham, at hans søn dog er en ærlig mand, der gør, hvad man skal. Det er tydeligt, at han mener, at faren svigtede totalt som mand. Og det vil Locke ikke gentage. Så Locke kører mod fødestuen i London, koste hvad det koste vil. På ét eneste tidspunkt beder Locke. Det er en bøn uden bestemt adressat – men tydeligvis til Gud. Endvidere mener Locke, at Helvede vil blive glad for at slippe af med hans far i den tid, han er gravet op. Så en lille smule referencer til en kristen begrebsverden findes. Men ellers er Locke manden, der stoler på sig selv og sit eget fundament. Indtil revnen kommer … Filmen ender, da han kører ind i London, så vi efterlades med samtlige tråde hængende i luften.
Filmen er kommet på dvd.