Lions for Lambs

Af: Henrik Højlund
Skal USA føre krig i Irak og Afghanistan? Skal man skal involvere sig i verdens skæve gang?

Den aldrende Robert Redford (71 år) har en lang meritliste som skuespiller. Listen er også ved at være lang som instruktør. Hans film er generelt præget af sikkert håndelag og en vis venlig, imødekommende stil. Helt som hans skuespil.

Robert Redford grundlagde også den alternative filmfestival Sundance Film Festival, hvor mange seværdige film uden for Hollywood-miljøet er blevet præsenteret. Festivalen og Robert Redford har også fået ry for at sympatisere med alternative politiske holdninger.

Cocktailen af ovennævnte findes i Robert Redfords seneste film "Lions for Lambs" – det gode håndværk, den venlige stil og politisk lidt venstredrejet. Det sidste i hvert fald i en amerikansk kontekst. Det er der kommet en udmærket film ud af.

Tre historier holdes sammen omkring et fælles tema. Temaet er overfladisk set: Skal USA føre krig i Irak og Afghanistan? Længere nede handler det om, hvorvidt og hvordan man skal involvere sig i verdens skæve gang.

Gennem tre forskellige historier kommer Redford temmelig godt omkring problemstillingen. Meryl Streep (som altid suveræn) spiller nyhedsreporteren, der kommer i clinch med senatoren, spillet af den stadig bedre Tom Cruise (som dog også her spiller lige på kanten af det overspillede). Senatoren repræsenterer den kontante og begavede, men også kynisk beregnende, højreorienterede politiker. Her drejer det sig ikke bare om involvering, der skal også resultater på bordet, koste hvad det vil.

Robert Redford selv spiller den aldrende professor, der i en diskussion med en begavet student, argumenterer for involvering, for engagement, også selvom det ikke skulle lykkes én at flytte så meget på verdens skævheder.

Den tredje historie er så at sige det legemliggjorte eksempel på synspunkternes kompleksitet. Vi følger to idealistiske amerikanske soldaters kamp mod den talibanske overmagt i et bjergpas i Afghanistan.

Der tales meget i filmen. Diskussionerne føres på et plan, som synes ret fjernt fra daglig tale, selv blandt begavede mennesker. Der skal læses godt med på underteksterne, medmindre man er kvik til engelsk. Men det er arbejdet værd at følge med. For nuancerne er i spil. Der er ikke lagt op til alt for hurtige og lette holdninger. Der er plads til at tænke med – og drage sin egen konklusion.

---