Letters to Father Jacob

Af: Johan Schmidt Larsen
Af: 09
Fantastisk film med en sjælden bibelsk dybde. Den finske instruktør Klaus Härö har skabt en enkel og smuk film om blandt andet forsoning og menneskeligt nærvær.

Livstidsfangen Leila er netop blevet benådet, da hun bliver tilbudt et job langt ude på landet. Meget mod sin vilje bliver hun personlig assistent hos den gamle, blinde pastor Jacob. Næsten inden, hun er begyndt, lægger hun planer om ved først givne lejlighed at kvitte jobbet og løbe med kassen.

Hver dag bringer den cyklende landpost breve fra folk, som beder Jacob om hjælp og forbøn. Jacob ser denne tjeneste som sit livs mission, mens Leila synes, at det er komplet meningsløst og naivt. Men da de daglige breve pludselig udebliver, falder pastor Jacobs verden fra hinanden. For har folk ikke længere brug for bøn og rådgivning, så har Gud nok heller ikke brug for ham. To meget forskellige personligheder og livssyn flettes nu sammen. Nu må disse skrøbelige og sårende mennesker forsøge at være hinandens livline.

Filmen er lavet af den prisbelønnede, finske instruktør Klaus Härö, der også stod bag Elina - som om jeg ikke fandtes, og Mother of Mine.

Filmens to hovedroller er tildelt to af finsk films store skuespillere – Kaarina Hazard (Leila) og Heikki Nousiainen (Jacob). Med deres underspillede stil og fantastiske mimik formår de i en sjælden grad at afdække karakterernes sindsstemninger og reaktioner. Og når dette samtidig bakkes op af mesterlig fotografering og lyssætning, bliver resultatet noget nær fuldendt.

Historien er meget simpel og stort set uden sideplot. Og dog har den en menneskelig og åndelig dybde, som uhyre sjældent ses på film. Og netop dette aspekt er måske et særkende ved Klaus Härös film.  Han lægger vægt på enkelhed i historien og bruger ingen billige og unødvendige effekter. Derimod bæres handlingen af et meget enkelt og roligt filmsprog, der får stor dybde i valget af kulisser, lyssætning og kameravinkler.

Filmen har fokus på temaer som næstekærlighed, tætte menneskelige relationer og som et hovedtema tilgivelse og forsoning – alt sammen centrale bibelske temaer. Men det afgørende for filmens dybde og skønhed er, at disse temaer og historiens nutidige relevans fusionerer med filmkunst af højeste klasse. I min verden går der år og dag mellem den slags filmoplevelser. Det var derfor heller ikke overraskende, at jeg ved filmens afsluttende scener måtte gribe til lommetørklædet.

En film af denne karakter måtte nødvendigvis tildeles seks stjerner. Ikke mindst på et site som filmogtro.dk, hvor vi lægger vægt på dialogen mellem filmkulturen og Bibelens verden.

Citat af pastor Jacob: "Jeg troede, jeg gjorde noget for Gud, men måske var det hans måde at holde mig fast og lede mig hjem."

Filmen, der er på Top10-listen 2010, er endnu ikke udkommet på dansk, men det fortjener den.

---