LEGO Filmen - Et klodset eventyr

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup
Af: 05
Fantasien har erstattet reglerne for, hvordan man fortæller en god historie, og det lykkes faktisk alligevel. Filmen er både smuk, dyb og sjov og kan ses af både børn og voksne.

"LEGO Filmen - Et klodset eventyr" deler vandene. Flere anmeldere mener, at det bl.a. er ét langt reklameindslag for de små plasticklodser (som også efterfølgende kan købes i din nærmeste legetøjsbutik). Andre ignorerer dette og ser på filmens gode fortælling. Vi er nogle af dem, der blev charmeret.

LEGO-fakta
LEGO-koncernen begyndte i 1958 med det sidenhen så verdenskendte plastic-samle-legetøj. Navnet er en sammentrækning af ordene "leg godt" og netop denne grundstamme er temaet i filmen – for hvad vil det sige at lege godt?

15.080.330 legoklodser kan man efter sigende observere i filmen. Filmen er nemlig lavet delvist i klods-stopmotion og delvist animeret, således at man ikke burde kunne se forskel. Det lykkes, og nogle gange ser det endda ud til, at animationen er stopmotion. Imponerende ser det ud, og det giver en god og visuel charme, når det er klodser, der danner skyer, ild, røg og vand.

Emmet og manualerne
I LEGO-byen møder vi den regelrette Emmet, som er bygningsarbejder og lever sit liv efter bogen, eller rettere: manualen. Hver dag begynder med, at han åbner regelsættet og ser, hvordan han bør vaske sig og spise sin morgenmad, og ser komedien, som alle ser: "Hvor er mine bukser". Emmet har faktisk aldrig tænkt en selvstændig tanke. Vendepunktet bliver, at han en dag falder ned i et hul og finder "modstandsstykket", og pludselig er Emmet blevet tildelt rollen som udvalgt mesterbygger, der skal frelse universet fra Diktatoren og hans supervåben "Kraklen". Emmet skal nu lede en særlig modstandsgruppe af mesterbyggere, bestående af bl.a. Batman, Dumbledore og Lincoln. Det har imidlertid sine udfordringer, idet han netop ikke er noget særligt.

Barnets fortælling
Logik og gode regler for historiefortælling brydes konstant, men bidrager samtidig til at gøre filmen fantastisk. Vi kan ikke mindes nogensinde at have set en film, der så rent kunne være skrevet/fortalt af et barn. 'Show it – don't tell it' er totalt glemt. I stedet siger figurerne nøjagtigt, hvad de gør – nærmest så man kan høre barnets fantasi fortælle, hvad der sker. Det giver en herlig og smittende energi til filmen, selvom man af og til ryster på hovedet. Filmen går til tider - med sine referencer og intertekstualitet - uundgåeligt hen over børnenes hoveder, men det taler til gengæld lige til nørdhjertet i os over 10 år.

Unik?
Identitet er på dagsordenen i LEGO-filmen, og der er igen pointer til både børn og voksne. Emmet lever sin spidsborgerlige tilværelse og fokuserer kun på at passe ind. Da han forsvinder fra byen, får vi et mindeværdigt tv-interview, hvor hans kolleger og naboer forgæves forsøger at huske ham. For problemet var, at han simpelthen bare var for almindelig. Han var ikke ham, der er vild med kyllingelår eller ham den sjove. At bryde dette mønster er hårdt, men med god mentorlæring viser det sig til sidst, at Emmets store force netop er at være uberørt og fri.  Når han først finder ud af at skabe, kan han faktisk noget, som de andre trænede mesterbyggere ikke kan, og tilmed kan han samarbejde.

Filmen ønsker at betone hvert menneskes unikhed og kreativitet. Det kan selvfølgelig diskuteres, om filmen får slagside og glemmer menneskets brudthed, men det er stadig opbyggende, at Emmet flere gange for at vide, at "jeg tror på dig".

Skaberens skabninger
Den store konflikt i filmen er mellem orden og struktur på den ene side, og frihed og kreativitet på den anden side. Ganske uventet vendes denne konflikt til at være en konflikt mellem far og søn, hvor man (også selvom man er voksen) må gribe i egen barm og mindes, da man af ordenshensyn ikke ville blande pirat-LEGO'et med rum-LEGO'et længere. LEGO-filmen er et stort moratorium over fantasiens død, og ikke uden en vis melankoli mindes man barnets frie og fantasifulde leg. Heldigvis lykkes filmen til sidst med, at skurken og helten ser hinanden i øjnene og finder ud af at lege sammen. Det er vedkommende for barn, såvel som forælder.

Et par gange referer filmen til 'Den Store Bygger', som Emmet måske engang har set, men som de mange figurer i universet ellers aldrig har set. På den måde illustrerer LEGO-verdenen inde i den virkelige verden en simpel, men alligevel smuk, metafor for Guds eksistens og påmindelsen om, at vi mennesker på trods af al vores selvstændighed og skabertrang har en endnu større skaber. I det perspektiv er der faktisk en god platform for at tale med børn om Gud som skaber.

Det virker!
Selvom der er punkter, vi burde påpege ved denne film, så har vi svært ved at få armene ned igen. Som tidligere storforbrugere af LEGO er vi ikke helt upartiske, men filmen er både smuk, dyb, sjov og samtidig emmende af nostalgi. Vi har svært ved at vurdere, om den er for alle eller mest for LEGO-fans. Men vi var solgt.

---