LEGO-Filmen 2

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup
Batman tager en tur i glimmeret og forelsker sig. Graffititøsen viser, hvad der ligger begravet under det mørke hår, og Emmet leger videre – lidt mere voksent end tidligere.

KNUSTE KLODSER KLAMRER SIG TIL KÆRLIGHEDEN 

"LEGO Filmen 2" lægger ikke skjul på, at den er en toer. Vi begynder i slutningen af etteren og hører den grufulde historie om de hårde år med duploens indtog i LEGO-verdenen. De har eroderet den ordnede LEGO-verden, og det har ledt til dystopiske tilstande. LEGO-planeten er blevet til Apokalypse-by, hvor de sidste overlevere har måttet forråes for at holde stand. Undtagen Emmet. Han er stadig optimismen selv, hvilken frustrerer både ham selv og hans kæreste Grafittitøsen. Hvorfor kan han ikke være noget mere dyster og sige grumme kyniske ting, mens han stirrer tomt ud i intetheden, ligesom alle de andre?

Det bliver der for alvor grund til, da en helt ny race pludselig ankommer med hidtil usete superkræfter og kidnapper bl.a. Grafittitøsen og Batman, mens Emmet bliver vejet og fundet for let til at komme med. Og så starter den vilde jagt for at genforenes, hvor mange uhyrer må overvindes og planeter krydses, før det ikke ender godt igen.

For meget meta
2'eren tager som sagt fat, hvor etteren gav slip, og derfor er det endnu engang fantasiens forfald og det at blive voksen, der er i spil. Det første siges ovenikøbet direkte, så vi ikke er i tvivl. Og på den måde bliver filmen lige lovligt overeksponeret i sine metareferencer og brud med den fjerde væg. Eksempelvis så vi til sidst i etteren, at den fantasifulde LEGO-verden blev orkestreret af live-action skuespillere, som så illustrerede en legefyldt verden med pointer om at skabe og medskabe. I fortsættelsen er der gentagne gange klip til 'virkeligheden'. Bruddene viser meta-laget og forklarer meget om forståelsen bag legen, men desværre bliver det for meget skåret ud i pap. Filmen er klart mest charmerende og overbevisende, når det er klodserne, der folder sig ud.

Pointerne er nemlig så nærværende og velvalgte, at det ikke altid synes nødvendigt at klippe til forklaringen, som bliver lige lovligt moraliserende i længden, men det må man måske godt i en film til et yngre publikum?

Overleve videre
Filmen såvel som handlingen udspiller sig fem år senere end sidst, og derfor er hovedpersonen blevet fem år ældre og nu i gang med at blive teenager. Filmens centrale konflikt er derfor også med drengen, og dermed LEGO-figuren Emmet selv. Hvem skal han være nu både i forhold til sig selv og sin lillesøster? 

Der er forskellige overlevelsesstrategier i spil. Emmets figur vælger bl.a. at omfavne kynismen og blive dyster, med broderlig hjælp fra den forbilledlige Rex. I håbet om at blive mere hårdhændet, som Grafittitøsen ønskede, vil Emmet ændre sig til en mere kynisk LEGO-figur. Eller måske kan en forelskelse og en ordentlig omgang pussenusset medafhængighed løse problemerne.

Legitime overlevelsesstrategier, som de fleste af os har forsøgt sig med på et eller andet tidspunkt, men så præsenterer filmen en sidste mulighed, at det måske slet ikke kommer an på at overleve – måske skal vi bare lege videre.

---