• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Tema

29.01.2015

Left Behind

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Da flere millioner mennesker i verden pludselig er væk skaber det forvirring hos de efterladte. Tolkningen af Bibelens profeti om bortrykkelsen er forskellig.

AT VÆRE REDE
Efter at have læst om den på forskellige amerikanske hjemmesider, var det en positiv overraskelse at se nyindspilningen af "Left Behind". Den er både underholdende, tankevækkende og rimelig vellykket i det håndværksmæssige.

Filmens plot er bortrykkelsen - at flere millioner mennesker i verden pludselig er væk - og hvad det udløser af katastrofer og ulykker i trafikken på landeveje og i luften. Der er meget fokus på de efterladtes forvirring, sorg og vrede. Vil følger især piloten Rayford Steele (Nicolas Cage) og hans familie, hustruen Irene, der blev omvendt og tog imod Jesus for et års tid siden, samt sønnen Raymie og datteren Chloe. Handlingen foregår dels på jorden, hvor den studerende Chloe er omdrejningspunktet, og dels i et passagerfly på vej til London, hvor Rayford er den bærende person. Hele filmen igennem krydsklippes der mellem de to lokaliteter.

Filmen bæres af humor, spændende personer, drama og ikke mindst en række eksistentielle spørgsmål at tænke over og eventuelt diskutere med andre. Den er blevet beskyldt for ikke at være en kristen film. Det er et spørgsmål om definition. Vi er tilbøjelige til at give skuespiller og sangerinde Jordin Sparks (Sparkle) ret, når hun siger, at filmen kan ses med udbytte af alle uanset tro. De rejste spørgsmål er i høj grad almene. Vi kan alle blive udsat for, at en af vores kære pludselig er væk. Og spørgsmålet om meningen med det onde, der rammer os, bliver stillet af alle.

Man kan også indvende, at filmen ikke nævner Jesus. Der er intet om kernen i kristendommen. På den anden side er der meget tale om Gud. En del samtaler og skænderier drejer sig om Guds eksistens og om, hvorvidt Bibelen kan bruges til at sige noget om fremtiden - altså om profetiernes troværdighed. Der er en fin pointe i den efterladte præsts understregning af, at det ikke er nok at vide noget om kristendommen. Man må også tro.

Både titelsangen I Wish We'd All Been Ready - sunget af Jordin Sparks - og filmen i sin helhed understreger, at vi altid skal være rede til at møde Jesus.

Sammenlignet med den første indspilning af romanserien Left Behind (2000), er den nye indspilning et stort fremskridt. Både drejebog, replikker, fotografering, kulisser, special-effekts, klipning og til dels også skuespil er af højere kvalitet. Handlingen er meget enklere, for alt om Israel og om Antikrist er skrællet væk. Meget antydes i stedet for at blive overforklaret. Flere personers tøvende accept af, at de kristne havde ret i deres advarsel om bortrykkelsen, er fint skildret i modsætning til de bratte og totale omvendelser, der blev vist i 2000-udgaven. Heller ikke den nye indspilning er perfekt. Derfor får den fire ud af seks mulige stjerner. Antallet af stjerner er givet uden hensyntagen til følgende afsnit.

Og så er der det med teologien bag filmen. Når det gælder forståelsen af de sidste tider og Jesu genkomst, befinder vi os et andet sted, end det, der ligger bag "Left Behind". Efter vores forståelse er Jesu synlige genkomst, bortrykkelsen, dommen og verdens genfødelse sammenkædede begivenheder. I "Left Behind" er bortrykkelsen helt adskilt fra Jesu genkomst. Faktisk nævnes Jesu genkomst slet ikke i filmen. Bortrykkelsen sker før Antikrist træder frem for at plage verden. Det forklares i filmen, at bortrykkelsen skyldes Guds nåde mod de kristne. Gud fjerner dem for at beskytte dem mod de forfærdelige begivenheder, der skal plage verden i syv år. Verdens befolkning står altså over for en svær tid, som de kristne skal skånes for. Teologien bag filmen har også et andet syn end det lutherske på arvesynden. Alle børn er automatisk med i bortrykkelsen, for de er jo uskyldige, som det forklares. At de bortrykkede efterlader alt - tøj, smykker, briller - er en dramatisk effekt på film. Læs mere om teologien i anmeldelsen af indspilningen fra 2000.

Her på hjemmesiden filmogtro.dk er der et begreb, der hedder trosbaserede film. Den nye indspilning af "Left Behind" kommer ligesom den første med i den gruppe, selv om der på internettet er forskellige signaler om netop det. For eksempel har Christianity Today kraftigt fordømt dette forsøg fra Hollywoods side på at tjene penge på de kristne biografgængere med falsk reklame. På den anden side arbejder et af selskaberne bag filmen - Cloud Ten Pictures, som står bag både denne og de forrige "Left Behind"-film - helt tydeligt ud fra et kristent grundlag. De har specialiseret sig i at lave inspirerende kristne film, der har fokus på de sidste tider. Medstifter af Cloud Ten Pictures, Paul Lalonde, står som manuskriptforfatter til begge filmatiseringer af "Left Behind".




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer