Lawless

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En episk beretning om tre brødre i forbudstidens USA. En film, som giver plads til eftertanke, men hvad der er filmens budskab, er sværere at finde ud af.

"Lawless" er baseret på bogen The Wettest County in the World af Matt Bondurant, der beretter om sin bedstefar og dennes brødre. John Hillcoat har instrueret efter et manuskript af Nick Cave, og de gentager dermed samarbejdet fra "The Proposition" (2005).

Lovløshedens tid
Vi er i Virginia, USA, i forbudstiden (1920-33), hvor al produktion og salg af alkohol var forbudt. Dette førte til en gigantisk opblomstring af hjemmebrænderier og gangstergrupper, der levede af distribution af den ulovlige alkohol. De tre brødre Bondurant går for fuld kraft ind i denne ulovlige levevis. Med tiden får de et gigantisk hjemmebrænderi og en omfattende distribution ved samarbejde med andre lovbrydere. Så titlen "Lawless" (uden for loven) er ikke svær at forstå. Men her stopper det helt nemme måske. Går man ind i biografen efter en enkel klassisk "gangster og politi-film", bliver man overrasket. Jeg hørte faktisk flere, der på vej ud af biografen gav udtryk for, at denne film overraskede dem! Den er nok det, man kan kalde "episk": en film, der vil fortælle noget både gennem sin form og sin historie - og som ønsker at give nogle stemningsindtryk undervejs - og stof til eftertanke. Men historien så langt, som jeg vil røbe den.

Kampen
Den vilde og uberegnelige Howard (Jason Clarke), den stille brummende Forrest (Tom Hardy), der pludselig kan eksplodere med et knojern, og den unge Jack (Shia LaBeouf) er de tre Bondurant-brødre. Politiet og brødrene lever i en slags forståelse med hinanden, indtil specialagenten Charlie Rakes (Guy Pearce) ankommer fra Chicago. Han er filmens mest rentegnede karakter: sygelig forfængelig, moralsk totalt afstumpet, nyder at dræbe mennesker – som han selv siger: "De fleste mennesker kan ikke udstå mig!" Og det har han det vist helt fint med. Med ham i spidsen stilles hjemmebrænderne over for et valg: enten betaler de en fast afgift til politiet, eller også bliver de bekæmpet. Stort set alle andre vælger at gå ind på aftalen, men ikke Bondurant-brødrene. Og så er kamppladsen sat.

Kvinderne
Med i spillet hører nogle kvinder:
- Maggie (Jessica Chastain), der er flygtet fra en karriere i storbyen (noget med "fjer" og at udstille sig selv og sex …). Hun søger job i Bondurants handelsstation, der også rummer en kro. Hun er ret varm på Forrest.
- Bertha (Mia Wasikowska), datter af den lokale præst. Jack er ret varm på hende. Han drikker sig mod til, går til gudstjeneste og kommer med i den rituelle fodvaskning, som var ret udbredt blandt fx baptister den gang). Her skal Bertha vaske hans fødder. Det kan han ikke klare og flygter. Men Jack og Bertha ses i smug, og Jack prøver at imponere Bertha med flotte, hurtige biler og smart, dyrt tøj.

Budskabet
Jeg skal ikke røbe hele handlingen – se den selv. Men vær forberedt på, at det ligner virkeligheden lidt: det er en underlig blanding af forudsigelige og uforudsigelige ting. Personerne er – bortset fra Rakes - ikke rendyrkede, og man får bestemt ikke det fulde indblik i de mange personligheder. Måske er det derfor, filmen ikke bare slipper én, når man er nået ud af biografen.

Er det på grund af dens budskab? Tja, hvilket budskab har den? I markedsføringen af filmen er det vist noget med, at når de lovlydige bliver skurke, må skurkene blive helte. Men i så fald er det en besynderlig form for helte, der i hvert fald ikke altid opfører sig helteagtigt – heller ikke over for hinanden.

Er budskabet fortællingen om de tre Bondurant-brødre, der ifølge folkemunde (og til dels også deres egen opfattelse) er udødelige? Det spiller filmen noget på – og de overlever da også voldsomme ting, fx at få halsen skåret over. Men filmen selv slutter med at prikke hul på det med udødeligheden.

Er det noget med moral og tro og den slags? Kirken spiller egentlig kun den rolle, at vi får det forholdsvis klassiske spil: den meget strenge, moralske far vil ikke tillade sin fromme pige at komme sammen med en af byens slemme drenge. Mere ligger der ikke i det, og Bondurants-brødrenes bevæggrunde for at gøre, som de gør, ligger – så langt som filmen nu vil afsløre noget – mest i deres egen selvopfattelse.

Kampen mod Rakes er nok det nærmeste, vi kommer et budskab: at når nogen bliver så ond, må alle mere eller mindre gode kræfter forene sig i at henrette ham.

Der er en del meget realistisk og brutal vold i filmen – til gengæld ikke særlig meget udstillet sex.

Læs mere om instruktøren John Hillcoat i Ligesom Jobs Bog.

---