Last Days in the Desert

Af: Peter E. Nissen
Hvad oplevede Jesus i sine 40 dage i ørkenen? Det prøver filmen at give et svar på. Filmen er minimalistisk og langsom.

EN ØRKENVANDRING

Filmen leger med ideen om, hvordan Jesus oplevede sine 40 dage i ørkenen før sin tjeneste i Israel. I den bibelske beretning er temaet fristelser, og i filmen ser vi, hvordan Jesus løbende bliver fristet af Djævelen, som kommer til ham i forskellige skikkelser. Vi følger ham først alene i ørkenen og dernæst, da han slutter sig til en lille familie, indtil han forlader dem og ørkenen i slutningen af filmen. Den bibelkyndige vil allerede her fornemme, at instruktøren forholder sig noget frit til det bibelske forlæg, og det virker lidt absurd, at den fastende Jesus både kan arbejde hårdt og vandre rundt i et barsk landskab samtidig. Måske er det nødvendigt for at holde en handling i gang, men dynamikken i handlingen modsvares af det usædvanligt langsomme tempo og den sparsommelige dialog og underlægningsmusik.

Forholdet mellem far og søn
Filmens centrale tema er forholdet mellem far og søn. Familien består af en far, mor og morens søn. Sønnen er ved at blive voksen og ønsker at gøre sig mere uafhængig af Faderen. Parallelt med dette hører vi, hvordan Djævelen udfordrer Jesus i sit forhold til sin himmelske far. Samtidig med, at Jesus må kæmpe med at finde Guds nærvær og være lydig og forstå hans vilje med ham, følger vi Sønnen i familien, som kæmper med sin trang til at blive uafhængig. På den måde afspejler Jesu tid i ørkenen et centralt alment menneskeligt tema mellem Gud og mennesket. Hvordan skal vi som mennesker forstå vores forhold til Gud, som ønsker at være vores nærværende far samtidig med, at han er usynlig og fjern? Et centralt sted i filmen siger Djævelen anklagende: "Hvor ynkeligt: en søn bliver nødt til at have sin fars tilladelse til at blive en mand." Dette er en grundlæggende konflikt, som både afspejler sig i Jesu søgen efter den rigtige måde at udleve sit kald på, og som på sin egen måde reflekteres i den lille familie, han bor hos. Spændingen kulminerer i en dramatisk scene, hvor Sønnen skal hjælpe Faderen med at bevæge sig ned af en skrænt.

Virker uforløst
Selvom jeg savner stærkere referencer til den bibelske beretning om Jesus i ørkenen, præsenterer filmen nogle relevante trostemaer, som bestemt ikke er nemme at forklare – og da slet ikke på film. Selvom temaerne fremstår rimeligt klare, bliver udforskningen af dem noget dunkel. Ved filmens slutning sidder jeg tilbage med en uforløst fornemmelse og har svært ved at se, at den når længere end til at præsentere sig selv. Måske ville det give mening at lave en efterfølger, som lidt klarere forklarer sammenhængen mellem Jesu fristelser og almen-menneskelige vilkår.

Filmen er en udpræget kunstfilm, og instruktøren skal have respekt for at turde lave en så minimalistisk og langsom ramme, som virkelig udfordrer os seere. Det bliver dog noget dræbende, og jeg tror, at man skal være i en helt bestemt stemning for at kunne holde det ud. Måske kan filmen fungere i en studiegruppe – det ville i så fald være mest relevant på en retræte. Jeg frygter dog, at filmen er for dunkel og abstrakt til formålet. Forhåbentlig vil filmens modtagelse hjælpe med til at sætte forløsende ord på dens mange gåder.

---