Kvinden i Guld

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Den sande historie om jødiske Maria, der under anden verdenskrig flygter fra Wien. Familiens malerier stjæles af nazisterne. Nu vil Maria have familiens Klimt-maleri "Kvinden i Guld" tilbage.

RETMÆSSIG ARV

Der er fortsat omkring 100.000 malerier fra nazisternes plyndringer af jødiske hjem, som ikke er leveret tilbage til ejerne. Filmen er baseret på virkelige begivenheder og fortæller en stærk historie om en jødisk kvinde, der ønsker, at det østrigske kunstmuseum Belvedre i Wien skal udlevere portrættet Kvinden i Guld af hendes moster samt fire andre Gustav Klimt-værker, som blev stjålet fra hendes forældre. De østrigske myndigheder begyndte i 1990'erne en proces, der skulle føre de stjålne kunstskatte tilbage til de familier, de var stjålet fra, men ifølge filmen var det mest tænkt som et PR-stunt, som skulle stille Østrig i et pænere lys. Da det kom til stykket, gjorde de, hvad de kunne, for at spænde ben for udleveringen.

I filmen følger vi hovedpersonen Maria Altmann (Helen Mirren) i hendes kamp mod de østrigske myndigheder. For hende handler det ikke om penge, men om, at nazisternes forbrydelser ikke må blive glemt, og om retfærdighed. Hun flygtede til USA i sidste øjeblik inden jødeudryddelsen, og er nu amerikaner. Efter sin søsters død kommer hun i besiddelse af nogle papirer, som giver hende en fornemmelse af, at maleriet "Kvinden i Guld" måske kan komme tilbage til familien. Gennem en god veninde får hun kontakt til den unge, jødiske advokat Randy Schoenberg (Ryan Reynolds). Da han først bliver tændt på opgaven, sætter han alt på spil i kampen for Maria Altmanns sag.

Gennem erindringsglimt, hvor Maria Altmann husker tilbage på dagene omkring Anschluss, da Østrig blev overtaget af Tyskland, oplever vi, hvordan nazisterne ydmyger jøderne. Vi ser, hvordan hendes familie går i opløsning, fordi nogle flygter, og andre ikke kan tro på den truende katastrofe. Vi ser, hvordan nazisterne tramper ind i hjemmene og fjerner værdier fra vægge og smykkeskrin, mens ejerne magtesløst ser til. Og vi følger Marias dramatiske flugt sammen med den mand, hun for kort tid siden er blevet gift med.

Kampen for at få malerierne udleveret fortælles kronologisk og let forståelig, selv om der er en del indviklet jura undervejs. Østrigerne er delt i spørgsmålet om udlevering af nazisternes rov. Schoenbergs og Altmanns modstandere i Østrig skildres som meget arrogante. Dette afbalanceres af journalisten Hubertus og enkelte andre, der skammer sig over, at en del østrigere stadig er så nationalistiske, at de ikke har vilje til at gøre op med nazisternes ugerninger.

Filmen har fået en blandet modtagelse. Når vi giver den seks stjerner, hvor andre kun har givet den to, er der flere grunde til det. Historien om nazisternes rov fra de jødiske hjem er i sig selv væsentlig. Den fortælles blandt andet i Monumenternes mænd, som handler om en gruppe mænd, der mod krigens slutning reddede i tusindvis af stjålne malerier og skulpturer fra destruktion. Som én i "Kvinden i Guld" siger: "Kunstværkerne er nazisternes sidste fanger." Jødernes skæbne under anden verdenskrig - og i verdenshistorien i øvrigt - må ikke blive glemt. Derfor har filmen værdi. Men den er også noget ud over det. Den skildrer underholdende forholdet mellem de to hovedpersoner, som på hver deres måde er både charmerende og øretæveindbydende. Alene oplevelsen af Helen Mirren er de 109 minutter værd.

Filmen er kommet på dvd.

---