Koret

Af: Henrik Højlund
På et drengehjem i Frankrig nogle år efter anden verdenskrig bruger den nye lærer sin passion for musik som en del af undervisningen.

Den franske film "Koret" fra 2004 er måske ikke et uforglemmeligt mesterværk, men det er en skøn lille perle af en film.

Den handler om et drengehjem i Frankrig nogle år efter anden verdenskrig. På hjemmet hersker den hårde disciplin over for en flok drenge, som øjensynlig også hører til i den hårde ende af opførselsskalaen. Mange af dem ser ved første øjekast ikke ud som Guds bedste børn.

Filmen fortælles i en form for tilbageblik. Filmen indledes (og afsluttes) i nutiden. En berømt dirigent får i USA besked om sin mors død i fødelandet Frankrig. Turen til Frankrig betyder mødet med en gammel bekendt fra det drengehjem, hvor begge havde tilbragt nogle år. Derfra ruller historien.

Drengehjemmets hårde disciplin bliver udfordret af en ny lærer. Den nye lærer viser sig at have en hemmelig passion for musik. Læreren ser muligheder i drengene og får – med meget lidt forståelse fra forstanderens side – stablet et drengekor på benene. For drengene åbner der sig en ny verden. En verden af skønhed, af frihed, af muligheder. Et pusterum fra den daglige, barske virkelighed.

I drengeflokken viser der sig at være et særligt musikalsk talent. En dreng som samtidig er vanskeligere end de fleste. Og – rigtig gættet – drengen er naturligvis selv samme dirigent.

Filmen er dejlig fri for alt for sort-hvid karaktertegning af gode og onde. Drengene er ikke englebørn, den slemme forstander er ikke helt uden for rækkevidde (men dog næsten). Det driver på ingen måde af sentimentalitet. De bevægende øjeblikke ligger i den realistiske detalje.

Til minusserne hører en ikke alt for god eftersynkronisering af koret, ligesom koret alt for hurtigt synger urealistisk smukt. Men smukt er det.

Andre film er drejet over samme tema med en lærer, der får nye sider frem i eleverne. Film som Døde poeters klub, "Drengene fra Skt. Judes" og den nye danske Drømmen. "Koret" gør det med meget varme og håb. Man rejser sig glad og håbefuld fra filmen. Og det er ikke så lidt.

---