Kongens store tale

Af: Michael Agerbo Mørch
Af: 02
Oscar-vinderen er et godt kig værd, som ikke overrasker det store, men som fortæller en god og vigtig historie.

"Kongens store tale" løb med fire af de virkelig store priser til Oscar-uddelingen sidste søndag (bl.a. bedste film og bedste mandlige hovedrolle). Flere har nævnt, at det ikke var et videre kreativt valg fra Akademiets side, og det har de muligvis ret i. Men - det er altså en virkelig god film. Uanset om man er til britiske, nationalhistoriske film, eller om man bare er til et medrivende drama, så har "Kongens store tale" dele af alle aspekter, som kræves, for at det er en god film: gode skuespilpræstationer, fine kulisser, medrivende handling, gode replikker etc. Derfor synes jeg, selvom jeg personligt også havde andre mere nærliggende bud på en Oscar, at "Kongens store tale" er en acceptabel vinder!

Det kan være ret vanskeligt at sige, hvor stor betydning en radiotale havde i 1940'erne, når man selv er født ind i en tidsalder med live-tv, internet og satellit. Man fornemmer hurtigt i filmen, at radiotalen, hvor speakeren har mulighed for at blive nærværende helt hjemme i stuen, er fantastisk betydningsfuld, måske særlig i en krigssituation. På trods af, at den aldrende kong George V begynder at se sig selv mere som "skuespiller" end som regent.

Imidlertid er filmens hovedkarakter den stammende Hertug af York (Colin Firth), som på grund af broderens usømmelige liv bliver kronet som konge, lige da krigen mod Tyskland er ved at bryde ud. Nu skal kong George VI, som han kommer til at hedde, tale mod og entusiasme ind i befolkningen ved hjælp af en radiotransmission. Problemet er selvskrevet, da kong George VI er stammer. Faktisk så slemt, at han bare i daglig tale ikke kan tale normalt med folk. Gennem en lang række forsøg på at blive kureret, forsøger han at komme over det, hans kone kalder "et mekanisk problem". Først ved besøget hos den underlige og alternative talepædagog Lionel Louge (Geoffrey Rush), begynder nogle linjer at tegne sig. For er det virkelig kun et mekanisk problem, eller ligger der andre ting bag?

Filmen er en smuk rejse ind i venskabets mulige kringelkroge og de skeletter, som de fleste har i skabet. Om hvordan man i kærligt selskab kan overvinde nogle af disse og måske finde lidt håb og lys for enden af vejen. Alene derfor er filmen værd at se. Men filmen lægger sig også ind i en tradition af dramaer, som alene på grund af sin historie er et kig værd. Film som fx "Rain Man", Forrest Gump, En verden udenfor og Den grønne mil. Film som hele familien kan se, blive betaget af og efterfølgende snakke om.

Det er svært at udpege, hvad der skulle gøre "Kongens store tale" til noget unikt. Også derfor får den "kun" 5 stjerner. Men det er en god film, som man sagtens kan unde sig selv at bruge to timer på.

En afsluttende bemærkning kunne være, at Colin Firth nu vandt sin Oscar som den stammende konge. Det er fair nok; han blev forbigået sidste år med filmen A Single Man. Men nu håber jeg, at han kaster sig ud i en anderledes rolle, hvor han kan tage en anden karakter på end den urolige, utrygge, utilpassede o.lign.

"Kongens store tale" er et kig værd; uden tvivl. Specielt til en hyggeaften i familien eller en aften, hvor man i kirken eller missionshuset vil se en film, som ikke umiddelbart har de store etiske overvejelser, men som i sin historie har nogle af de tunge temaer gemt.

---