Knowing

Af: Johan Schmidt Larsen
Fysikeren John Koestler får fat i et mystisk brev, som afslører en verdensomspændende katastrofe. En film med overraskende mange referencer til Bibelen.

Ved åbningsceremonien i 1959 på en amerikansk folkeskole samler man elevernes tegninger og gemmer dem i en tidskapsel. Kapslen indeholder børnenes tanker og forestillinger om, hvordan verden vil se ud i 2009.

50 år senere fejrer skolen sit jubilæum og børnetegningerne findes frem. Men ét brev skiller sig ud. Professor Koestlers søn Caleb (Chandler Canterbury) finder ikke, som de andre børn, rumskibe og robotter i sit brev. I stedet for indeholder brevet en lang række tilsyneladende tilfældige tal. John Koestler (Nicolas Cage) begynder at analysere tallene og ser en forfærdelig sammenhæng: Dato, sted og dødstal passer på alle større katastrofer igennem de senese 50 år. Blandt andet stemmer tallene 911 og 2996 med datoen og de nøjagtige tabstal i forbindelse for terrorangrebene 11. september. Men tre af katastroferne er endnu ikke sket, og den sidste indebærer en masseødelæggelse på verdensplan. Da Koestlers kollegaer og myndighederne vender det døve øre til, tager Koestler sagen i egen hånd.

Koestler får opsporet Diana og Abby Wayland,(Rose Bryne og Lara Robinson), der er datter og barnebarn til brevets forfatter. Sammen går de ind i et kapløb med tiden for at forhindre den ukendte, men ultimativt ødelæggende katastrofe. Mere skal der ikke røbes om handlingen. Ja, faktisk vil udbyttet af filmen være afhængig af, at man ikke kender alt for meget til handlingen på forhånd.

Et af de centrale temaer i filmen er determinisme (forudbestemmelse) kontra tilfældighed. Med andre ord: sker tingene i universet, fordi de er kædet sammen med tidligere hændelser, eller er hændelserne styret af én, som befinder sig uden for vores verden, og som kontrollerer tingene? Eller er det hele bare én stor tilfældighed? John Koestler rejser dette spørgsmål i sin klasse, og som astrofysiker må man forvente, at han vil argumentere for determinisme. Men da han er stærkt præget af, at han har mistet sin kone for et år siden, svarer han klassen: "Jeg tror, at ting bare sker."

Som man nok kan fornemme, tager filmen fat i nogle store videnskabelige, eksistentielle og religiøse spørgsmål. Genremæssigt er filmen nærmest en fusion af science fiction, katastrofefilm og thriller. Og skal man sammenligne filmen med andre film, hvad tema og indhold angår, vil det være nærliggende at nævne Signs af M. Night Shyamalan og The day the Eath stood Still af Scott Derrickson. I spillefilmens form indeholder "Knowing" overraskende mange referencer til Bibelens tale om tro, forudbestemmelse, udvælgelse, profetier og dommedag, uden at de enkelte temaer dog udfoldes særlig klart.  Skal man derfor sætte en teologisk term på filmen, vil det være nærliggende at kalde den en slags lignelse.

Der er masser af ting at tale om, når filmen er slut, hvad enten man er troende eller ikke. For filmens styrke er, at den udfordrer publikum til at overveje, hvad man selv tror og mener. Samtidig er selve historien skruet sådan sammen, at man ikke uden videre kan gætte plottet på forhånd.

Filmen er elementært spændende og har nogle imponerende computeranimerede special effects. Set med kunstneriske briller er der ikke tale om et ubetvingeligt kunstværk, men samtidig holdes filmen oppe af et vedkommende tema og nogle udmærkede skuespillerpræstationer med Nicolas Cage i spidsen.

En film af denne karakter får sjældent mange stjerner hos anmelderne, og det har den da heller ikke fået hos danske anmeldere. Gad vide om den går lidt for tæt på deres egne religiøse følelser? På "Film&Tro" tør jeg godt give den fire stjerner.

Artiklen Hvad betyder det er en analyse og uddybning af filmen.

---