Klumpfisken

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En lun film om et stykke "udkants-Danmark" med kriser og kærlighed – og klumpfisk. Autentisk miljøskildring pakket ind i en god historie.

KRISE OG KÆRLIGHED I HIRTSHALS
Oppe i den nordjyske fiskerby Hirtshals kæmper fraskilte Kristian – kaldet Kesse – for at overleve som fisker og ungkarl i en svær tid, hvor økonomien presser. Kesse er – som de fleste andre fiskere – ikke spor vild med havbiologer og al deres snak om kvoter og regulering. Men da krisen krasser, siger han ja til at tage en havbiolog med ud på fem fisketure – mod at få belønningen, der består af en torskekvote. Kesse og hans ansatte får en stor overraskelse, da det viser sig, at havbiologen er en kvinde – og endda en flot kvinde: "Har du set den røv?" hvisker den unge ansatte begejstret til Kesse, inden de hjælper hende ombord. Efterhånden går forholdet mellem Kesse og biologen – der hedder Gerd og kommer fra København – fra at være yderst køligt til at blive intimt.

Klumpfiskens spring
Kesses bank vil lukke hans fiskeri, da det giver konstant underskud. Kesse tvinges til at fyre sine ansatte, der reagerer meget voldsomt. Den ellers så lovlydige Kesse prøver at redde det hele ved at fiske sort – men det opdager både Gerd, der bliver voldsomt forarget, og politiet. Det udvikler sig i negativ retning for Kesse, der til sidst må se kutter, hus og bil blive taget. Men måske er det hans mulighed for at starte på en frisk, som flere af hans venner råder ham til. Filmen slutter åbent med, at Kesse for første gang i sit liv tager til København – for Gerd har lovet at vise ham rundt.

Noget helt særligt ved denne film er, at den lokale trubadur, Allan Olsen, for første gang har skrevet filmmusik – nemlig titelsangen Klumpfisk, der synges under rulleteksterne. Allan siger: "Og først og fremmest var det totalt befriende med en film, der binder sig til vores geografiske yderkant – og alligevel lykkes uden at blive postuleret eller kunstigt spillet. Alle spiller totalt autentisk og overbevisende i "Klumpfisken". Dét alene er en sejr for dansk film … Da jeg havde set filmen et par gange, skrev sangen stort set sig selv – og dét gør de kun, når de opstår af en solid og ægte baggrund." Det borger for, at miljøskildringen er autentisk. I sangen henviser Allan til en scene i begyndelsen af filmen, hvor Gerd og Kesse sidder foran det megastore akvarium i Nordsøen Oceanium og ser på klumpfisken – som det for øvrigt var Kesse, der fik i nettet i sin tid. Gerd fortæller, at klumpfisken engang imellem springer op over vandoverfladen, selv om det synes umuligt for så kæmpe en klump af en fisk. Og hvis titelsangen fortæller filmens budskab, er det ret tydeligt: Kesse er som en klumpfisk. Det synes umuligt, at den skulle foretage noget som helst stort spring her i tilværelsen. Men den kan altså springe og begynde på noget nyt … og så kan måske selv en tredjegenerationsfisker og knudemand også gøre det.

Humor og høm
Der er megen lun humor undervejs – og pudsig og sød romantik. Og mange sjove personer som Sorte, Lille-Lars og Inga i pølsevognen. Der er desværre nogle helt unødvendige nøgenscener, både i omklædningen ved "fiskersvømning", og da Gerd og Kesse finder hinanden. De historier kunne lige så fint være fortalt med lidt færre tydelige sekundære kønskarakterer i fokus. Ellers er filmen meget seværdig. Nyd fx da Gerd får Kesse i en dykkerdragt, så de kan svømme i akvariet og røre ved klumpfisken. Kesse begynder med sved på panden: "Fiskere kommer kun i vandet, hvis de er ved at drukne!" Men efterhånden bliver han vildt begejstret for det og vil gerne have dyk nummer to. Både Kesse og Gerd spilles rigtig godt af Henrik Birch og Susanne Storm.  Ud over at være en stille nydelse i sig selv - dog med tydelige lattersalver i biografen fx da Kesse viser Gerd rundt og viser hende deres rundkørsel, der kun har den samme vej ind og ud - er filmen også et stykke Danmarkshistorie, der sætter fokus på "udkanten" på en ganske anden måde, end de sædvanlige overskrifter i medierne gør.

---