Killing Them Softly

Af: Milan Ganesen
En grum og voldsom film om usle kriminelle, der likviderer folk for pengenes skyld. En trist film, der viser menneskets værste sider.

"I'm living in America, and in America you're on your own. America's not a country. It's just a business".

"Killing Them Softly" er en grum film. En rigtig grum film endda. Ikke bare på grund af stoffer, groft sprog og udpenslingen af, hvad en 32mm semiautomatisk pistol gør ved et ansigt – i slowmotion. Et forfaldent New Orleans sætter rammen for instruktøren Andrew Dominiks historie om samfundets udskud; usle kriminelle, der begår røveri, deler øretæver ud eller likviderer folk for pengenes skyld.

To desperate småkriminelle fyre, Frankie (Scoot McNairy) og Russell (Ben Mendelsohn) hyres af en lokal gangster til at begå et røveri i en spillebule ejet af Markie (Ray Liotta). Markie har før selv begået et "hjemmerøveri" (i egen spillebule), og mistanken vil derfor automatisk falde på ham. Kuppet går som planlagt og så dog, Russell taler over sig og inden længe er en lejemorder Jackie (Brad Pitt) blevet sendt af mafiabosserne til New Orleans for at rydde op i tingene. Et simpelt plot, ingen twists eller overraskelser, "Killing Them Softly" når i mål uden nogen afvigelser. Filmen byder derudover på pænt skuespil, men det er de enkelte scener, der gør filmen bemærkelsesværdig som den føromtalte slowmotionscene.

Og nårh ja, så er det hele en allegori på finanskrisen i USA. Tv'et i baren eller radioen i bilen skratter i baggrunden som en voiceover med Bush eller Obama for at skabe sammenhængen mellem finanskrisen og gangsterdramaet. Hvem der er hvem i det politiske system kan diskuteres, men en ting er sikkert: penge styrer alt.

Der går lang tid, inden "Killing Them Softly" for alvor tager fart, men det bliver en del af pointen. Ligesom i finanskrisen handler filmen om mistede penge og konsekvenserne af det. Dertil bliver folk ikke slået ihjel som forventet. I stedet indtager snakken om … ja … ingenting.

Dominiks film er stærkt samfundskritisk, og den amerikanske drøm bliver her en illusion. Thomas Jeffersons skrevne ord om menneskers ligeværd (reformatoren der var med til at skrive uafhængighedserklæringen) er lige så tomme som Obamas løfter om forandringer. Her hersker kun håbløshed og triste skæbner.

Jeg vil igen påpege, at der er tale om en ekstrem voldelig film langt fra kristne grundværdier, og man bør gøre sig en grundig overvejelse om, om "Killing Them Softly" er en biograftur værd. Det skal nævnes, at "Killing Them Softly" ikke bruger volden som et underholdningselement, men derimod til at portrættere en falden verden, den verden vi er en del af. Det er brutalt - men måske også nødvendigt.

"Killing Them Softly" er ikke en film til opbyggelse, men den skaber derimod refleksion over det samfund, vi er en del af. "Verden er lort" konstateres det flere gange, men hvem, der bærer skylden, forbliver et åbent spørgsmål. Det er en utrolig trist og voldsom film, da mennesket vises fra sin værste side, langt fra, hvad det var skabt til at være.

"Killing Them Softly" er ikke for enhver, men til de der kan lide thrillers i langsomt tempo, og som samtidig ikke har noget imod ekstrem vold. Er man til indiefilm, og vil man mindes om, hvordan verden ser ud uden håb, så er "Killing Them Softly" værd at checke ud.

---