I kanten af Nairobi ligger Østafrikas største slum, Kibera, med over 1 mio. indbyggere. Kibera er rammen for "Kidnappet", hvor vi får et indblik i fattigdommen. For penge kan man købe mad, et besøg af lægen, transportmulighed, narkotika og meget mere. I "Kidnappet" er mange villige til at gå langt for at få fat i penge.
Den 12-årige Simon er adopteret fra Kenya. Simons mor, Susanne (Connie Nielsen), skal på en forretningsrejse i Nairobi, og Simon får lov til at komme med. Simon er glad for at spille fodbold og spiller med et par andre på hotellet. Pludselig ryger bolden over i skoven. Nogle lokale drenge får fat i den og løber ind i slummen med den. Simon følger efter og får mange indtryk i Kibera.
Simon bliver vidne til kriminalitet og kommer væk fra sine nye venner. Men i en million-slum sker det uundgåelige, at Simon farer vild. I mellemtiden bliver Susanne mere og mere bekymret for Simon. Over tv udlover hun en dusør for at få Simon tilbage. Både pigen med sin syge mor, det korrupte politi og bandemedlemmerne vil gøre alt for at få fingre i dusøren.
Censuren på 11 år skal tages alvorligt. Der er trusler med pistoler, mord, narkohandel og limsnifning. Det klæder ikke filmen med de mange unødvendige bandeord fra både børn og voksne. Midt i elendigheden er der glimt af medmenneskelighed hos nogle få voksne og hos nogle af børnene. Men der er intet håb. Nogle glimt af humor havde måske forløst filmen bedre, men det er der intet af.
Filmen er optaget on location, og sproget er både dansk, engelsk og swahili , så det er nødvendigt at vælge danske undertekster. Dens styrke er en meget autentisk skildring af slumkvarteret. Der er små træk af næstekærlighed, men filmen er ikke forløst. Både børn og voksne fra vores velfærdsstat har godt af at blive konfronteret med de forfærdelige vilkår, som mange af vore medmennesker lever under. Filmen giver et indblik i forskellen på rig og fattig i Afrika. Den kan fint bruges som baggrund for en snak om, hvad hjælpeorganisationer og missionsselskaber gør for at forbedre forholdene i Afrika.
Desværre er der ikke ret meget andet end miljøskildringen, der virker overbevisende. Hvis det er i orden, at handlingen bliver forenklet og udpenslet, fordi det også er en film for børn, så kan man bære over med en del. Men skuespillere som Connie Nielsen og Lars Mikkelsen kan mere, end de får vist her. Noget tyder på, at instruktøren arbejder bedst med børneskuespillere. Flere af dem står stærkt og troværdigt.