Kapitalismen - en kærlighedshistorie

Af: Michael Agerbo Mørch
Michael Moores nyeste film er en nedsabling af det amerikanske samfund og den drivkraft, som er selve substansen.

Allerede i ovenstående informationsboks, finder man det første punkt, hvor denne anmeldelse balancerer på et knivsæg. Under genre har jeg betegnet den som "dokumentar", for det er, hvad Michael Moore selv lægger op til at det er.  Mange har dog gennem årene kritiseret (og nogle også rost) ham for at skabe en hybridgenre mellem dokumentar og drama, den såkaldte doku-drama, som efterhånden er ved at udvikle sig til implicit propaganda. Filmen er da også en odyssé gennem det grådige Amerikas top og et frontalangreb mod den magtelite, som styrer både den private og den offentlige sektor i USA.

Filmen er bygget op på en måde, som er totalt uoverskuelig for den uindviede. Michael Moore hiver massevis af cases frem, hvor han viser, hvor grotesk det kapitalistiske system er, og hvilke savlende gribbe det system frembringer. Der er ikke nogen egentlig handling, men mere en lang række salver af spredehagl, der skydes ud over lærredet. Den sidste fjerdedel af filmen er dog mere konsekvent og tager markant fat om den aktuelle økonomiske krise og det faktum, at folk i USA har valgt Obama som præsident, fordi han giver håb om en bredere fordeling af de amerikanske goder.

Moore hiver gennem hele filmen en lang række tal og dokumenter frem. De underbygger hans pointer, og man ser massevis af grædende familier, der flyttes fra hus og hjem uden den mindste medfølelse fra kyniske inkassofolk. Det er alt sammen med til, at man hurtigt tager parti for Moore og flyttes over på hans side (hvis man ikke var det i forvejen!). Mit største problem med hans projekt er, at han ikke tilbyder nogen løsninger. Han har igennem den seneste tid været anklaget for, at han mangler en skurk. Kritikere mener, at det simpelthen er for bredt at anklage et helt system og ikke en række personer. Man kan sige, han angriber bankerne, men det er stadig en instans uden ansigt. Som sagt synes jeg, han mangler en løsning; han viser ganske enkelt ikke en mulig vej ud. Han sviner en række griske magtfolk til, og han skal have ros for at tage hånd om noget så skrøbeligt som den amerikanske drøm og det fælles ønske om velstand og succes. Dog savner jeg et alternativ. Et alternativ til de markedskræfter, som styrer showet i dag, og der inviterer han ikke folk med ind i et håb, men kun et skræmmebillede med manglende fremtidsudsigter. Det er for letkøbt kun at stille diagnosen uden at komme med en medicinering.

Michael Moore skyder med automatgevær, men han har også en lang række interessante betragtninger. Fx "sampler" han en scene fra "Jesus af Nazaret", hvor Jesus sarkastisk gøres til neo-liberalist. En meget komisk og varm hån mod de folk, som har stået på Bush' side, under hans regeringsperiode. Jeg håber bestemt ,at Jesus har humor, for han sætter faktisk meget godt fokus på Jesu pointer ved netop at vende dem om. Jesus fordrer kærlighed til den enkelte og inviterer såvel rige som fattige til at få del i hans frelse. Dog savner Moore et blik for, at Jesus ikke har et problem med rige folk, men at han advarer mod det begær, penge kan skabe, eller det, som Paulus kalder "kærlighed til penge". Det er ikke så simpelt, som at "de ikke kan arve Guds rige", men en konsekvent opfordring til at dele ud af de gaver og rigdomme, de/vi har fået af Gud. Hvad enten det er evner eller penge!

Jeg synes ikke, det er Moore's bedste film. Dertil mangler den simpelthen for meget retning, og man kvalmes lidt over de svedne propagandistiske virkemidler. Han sætter dog på en humoristisk måde et kapitalistisk system under lup og en grådighed, som er enhver rig persons dilemma, på en måde, som giver en formanende eftertanke. Også set frta et kristent synspunkt, er filmen anbefalelsesværdig. Som fx oplæg til diskussion om penge og nødhjælp i bibelstudiegruppen kunne denne film være et spændende alternativ. Jeg opfordrer kun folk til at se den med kritiske øjne, da den kræver en større økonomisk indsigt, end der er givet undertegnede, til helt at kunne gennemskue, om hans kritik holder.

---